 |  | Kalahari (15) |
 |
|
|||||||||||||
|
15. For 2 år siden Sarah boede ovre i den fattigste del af Yellow Sands, en sammenhobning af gamle barakker fra den tidligste kolonisering og forskellige amatøragtige konstruktioner, der havde meget til fælles med slumkvarterer overalt hvor dem uden uden midler og evner gjorde et forsøg på at skaffe dem selv et tag over hovedet. De børn der ikke havde nok at lave efter den fastsatte skoletid strejfede enten rundt i byen eller området uden for byen, hvis ikke forældrene sørgede for at beskæftige deres børn. Personalet gjorde hvad de kunne for at holde børnene væk fra den offentlige landingsplads, men der var af og til nogle, der gik over vejen og kom forbi Farmans værksted. De fleste af ungerne blev dog ved med at finde steder i nærheden af den offentlige landingsplads hvor de kunne lege eller bare mødes, måske netop fordi det var et forbudt sted. Sarah var dukket op ved værkstedets hegn for lidt over 2 år siden. Sarahs far, en metalarbejder fra Hanar, havde kort fundet fast arbejde i Yellow Sands, men de sidste 10 år var han falder på flasken og ernærede sig selv og familien sporadisk ved tilfældigt dag til dag arbejde hvis ikke han var for fuld. Sarahs mor passede to jobs, et ved manuelt arbejde i et pakkeri og et andet som deltids servitrice i Torengo´s, en snusket vejside kantine, der servicerede forbipasserende og lokale lavtlønnede arbejdere ved landingspladsen. Forældrene var aldrig hjemme og når de var hjemme var den opmærksomhed de orkede at skænke Sarah minimal. Sarah tog hurtigt ved lære af den gruppe af børn der voksede op under lignende forhold i Yellow Sands. Skolens kantine blev stedet hvor hun fik størstedelen af hendes måltider, hvad man ikke spiste i selve kantinen gemte man til senere i en pose. Sarah fandt på et tidspunkt ud af at de andre børn ikke var synderligt interesserede i at være i nærheden af værkstedet, da Farman havde skræmt dem væk fra stedet ved at smide skrot efter dem, men sandheden var at den offentlige landingsplads gav ungerne større mulighed for at stjæle, bytte og handle småting de kunne bruge og personalet var ikke specielt ihærdige med at fange dem, da de trods alt også havde andre pligter og arbejdsopgaver af større betydning. Når børnene holdt relativt lavt profil og ikke direkte generede landingspladsen daglige rutine var risikoen for en razzia lav og alle var tilfredse. Efter skole gjorde Sarah det efterhånden til en vane at gemme madresterne fra kantinen i et gammelt skab, der lå udenfor værkstedets hegn før hun gik over til den offentlige landingsplads. Det bulede metalskab med RAMCO stemplet på siden i falmede bogstaver havde haft to låger, men nu var der kun en låge tilbage. På den måde slog hun to fluer med et smæk: Hun var ikke nødt til at slæbe rundt på maden og hun risikerede ikke at de andre tog maden fra hende, hvilket var sket et par gange. Hvad der startede som et gemmested for hendes mad, blev efterhånden et fast gemmested for hende når hun kom tilbage om aftenen for at spise. Manden, hun gættede var Farman, var enten i Hangaren eller i det store store skur på det tidspunkt af dagen og den anden mand var næsten altid i gang med et eller andet i hangaren eller ude bagved ved et af de redskabs og maskinskure, der stod op af de gamle vrag af køretøjer og skibe. Sarah åbnede skabets tilbageværende låge og kunne kravle ned i skabet, der lå med lågen vendt mod himlen. Midterpladen kunne hun klappe op ved at skubbe en metalstift tilside, på den måde kunne hun strække benene og næsten ligge inde i skabet, mens hun spiste og undgå at blive set af nogen, der kom forbi, medmindre de gik helt hen og kiggede ned i skabet. Sarah lavede et hul i bunden af skabet ved at trykke og banke en metalstump igennem den rustne bund af skabet på den side, hvor der ikke var en låge længere. På den måde kunne hun holde øje med Farman og den anden mand når de kom og gik. Sarah prøvede på at gøre det samme på den anden side, så hun kunne se vejen, men bordpladen var næsten dobbelt så tyk og kun rusten på indersiden ude i kanterne, så den ide opgav hun ret hurtigt. Hvad der i starten blot havde været hendes gemmested til maden, blev med tiden det sted hvor hun var mest tryg. Når det begyndte at blive aften var trafikken mindre og der var intet i vejen for at hun kunne tilbringe et par timer der indtil hun var nødt til at komme hjem. Sommetider blev Sarah ganske enkelt i skabet efter skolen og holdt øje med værkstedet. Næsten en måned efter at hun havde lavet kighullet begyndte der at ske ting og sager på Farmans værksted som Sarah begyndte at følge med i. Normalt var Farman og den anden anden fyr beskæftiget med at reparere gamle køretøjer, nogle lastvogne, sandscootere, firehjulede terrængående persontransportere og en gang imellem nogle forskellige skibe, der mest lignede en blanding mellem antikviteter og dødsfælder men så begyndte den anden fyr med noget andet. Sarah opdagede fyren mellem vragene en formiddag, hvor der ikke var skole. Fyren var i gang med at skille et gammelt skib af. Først troede Sarah at han ville tage delene og sætte dem ind i hangaren, som han havde gjort alle de andre gange, hvor han gik efter reservedele, der kunne bruges til at reparere et eller andet køretøj eller skib, der kom forbi til reparation. Ikke denne her gang. Alle delene han pillede af blev smidt i en bunke. Fyren arbejdede på projektet over 3 dage. Når han ikke rodede med det, forsatte han med at reparere andre køretøjer der kom ind til reparation. Sarah begyndte at tro at hun havde misforstået situationen, da der ikke skete andet. Måske var han ved at reparere et skib, de havde i hangaren som hun ikke havde set. Det var trods alt muligt at skibet var kommet, mens hun havde været hjemme eller i skole. En eftermiddag satte fyren en slæber i gang. Sarah genkendte maskinen fra den offentlige landingsplads, hvor de havde to til at trække last og de tungeste stopklodser. Fyren hagede nogle trækbælter på hvad hun gættede var skibet, han havde arbejdet på. Sarah kunne ikke længere se skibet tydeligt fra hendes gemmested, skrot og slæberen spærrede udsigten, men hun var ret sikker på at han var ved gøre klar til at slæbe skibet. Hvad der dukkede op, da han kørte slæberen var noget, der lignede forenden af et transporterskib, ikke hele skibet, men bare forenden. Formen var det eneste hun genkendte fra de skibe hun havde set lande og lette så tit. Alt som gjorde skibene så lette at genkende var taget af, tilbage var kun selve skroget og nogle brune plader, der helt dækkede det yderste af skroget. Fyren havde trukket skibsdelen op på en simpel vogn for at lette transporten, men på halvvejen til hangaren gik slæberen i stå. Fyren prøvede på at få slæberen i gang igen, kunne åbenbart ikke få maskinen til at makke ret. Farman kom ud og stod og røg da slæberen gik i stå og han gjorde ikke regn til at ville hjælpe. Farman gik ind igen men kom tilbage efter måske 20 minutter med en kasse. Der gik måske en halv time mere før det lykkedes dem at starte maskinen igen, men Farman gav åbenbart den anden mand besked på at vente. Fyren stoppede slæberen igen. Farman kom hen og diskuterede med ham, pegede på skroget flere steder og sparkede sågar til en af de brune plader, så den gik i mange stykker, som var det glas, eller et eller andet underligt materiale hun aldrig havde set på et skib før. Sarah kneb øjnene sammen og stirrede irriteret på den brune tingest. Hun ærgrede sig over at hun ikke havde en kikkert. Hendes far havde en, det var hun sikker på, men hun anede ikke, hvor han havde smidt den henne eller om han overhoved selv vidste, hvor han havde efterladt den. Sarah sukkede og så at solen var ved at gå ned. Tid til at smutte hjem alligevel. Måske kunne hun finde kikkerten og finde ud af hvad manden inden for hegnet lavede i morgen. Sarah kravlede ud af skabet og børstede sig af. Hun tog et sidste blik over mod det sære skib og stak så i løb i retningen mod skolen og hendes kvarter bagved skolen. De to mænd opdagede ikke noget, de fortsatte med at diskutere om de brune plader. Kalahari (1) Kalahari (2) Kalahari (3) Kalahari (4) Kalahari (5) Kalahari (6) Kalahari (7) Kalahari (8) Kalahari (9) Kalahari (10) Kalahari (11) Kalahari (12) Kalahari (13) Kalahari (14) Kalahari (15) Kalahari (16) Kalahari (17) Kalahari (18) Kalahari (19) Kalahari (20) Kalahari (21) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
