Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden

en bus nærmer sig. det er lidt mørkt men ikke helt. det er tid til at komme på arbejd ...”solen og månen” det regner, det øser fra den grå himmel det er koldt i aften du gav mig s ...A siger a basale remser blander ordene bliver ik forstået blander igen benovelse bedrøvelse ...”hold sammen” en million år senere går vi igennem ørkenen i de mørke nætter jeg går ige ...Der var noget, som ikke var rigtigt luften var spændt som en flitsbue tyk som tjære tjære før ...”lykkehjulet som drejer” jeg gav dig hele mit venskab, jeg gav dig kærlighed, jeg gav dig om ...Det meste af sommeren er gået med opsyn og lakse tælling og levering til opbevaringskælderen p ...”besat” du har det største hjerte og den bedste vilje efter al dem smerte som jeg har forvol ... over alt begynder det at skyde op af jorden og svend har været tidlig oppe, det meste af morge ...Hun rejser sig stolt og skrøbelig forvirret og strålende nu vil jeg gå siger hun og bliver sig ...”nøglen” på det seneste taler ingen til mig ingen behøves mit selskab som de gjorde før e ... ”nu må vi se hvordan hun har det spids.” svend banker på samtidig med, at solen trækker e ... synes jeg vi skulle ta' og aftale at ses i stjerneskrud samme tid næste år?”tryghed” dette var engang min tryghed dette var engang stedet jeg løb til når jeg behøved ...Samtidig på vissing kloster er der stor aktivitet omkring idas forestående forløsning. i hele s ... vinden sender en let brise ind over land jeg ser træerne der er ved at tage deres frakker af jeg ...”jeg vil huske” sig farvel uden at vide hvornår sandheden i hele mit liv begynder sig farvel ...Fra vejen langs med åen kan han på et kort stykke se at uffe og de tre hjælpere er gået i gang ... det er en fortælling om alt det ingen ønsker at drømme om det skete for mange måner siden og ... oh little boy where do you go to disappear when they bulling you and give you bad nicknames? no ... 
Digtkonkurrence : Kærlighed og København - afsluttet
[åbn]

Kærlighed og København
Kærlighed og København


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Nanna Lundgaard Arbøl
Periode: 04. marts 2014 - 31. marts 2014, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Drømmen i Istedgade af Lantow


Lantow har skrevet et særdeles velskrevet og smukt digt om kærlighed og København. I digtets mange strofer formår han, at male hverdagsrealismen på fineste vis, samtidig med at få den til at fremstå upoleret, melankolsk og virkelig. Den filosofiske dybde, der også gemmer sig i teksten, er utrolig interessant at være læser til. Dette belønnes med et signeret eksemplar af "Under Cassiopeia".

Nanna Lundgaard Arbøl

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Under Cassiopeia
Forlaget Mellemgaard, 2013 – 64 sider

Under Cassiopeia er en lyrisk skildring af en ung kvindes møde med kærligheden til en af samme køn. Den rummer opdagelser, selvransagelse og en stor portion livsglæde i forskellige former og farver. I samlingen stifter man bekendtskab med alt fra Københavns kanalrundfart, skønhedspletter på håndrygge, meget lyserøde drinks og stakåndethed til kysseklare læber, sødme, ar af erotik – og en håndfuld febrilske sommerfugle.

» Du kan købe Nanna Lundgaard Arbøls digtsamnlig her.

Novellekonkurrence : Et liv der ikke er fyldt af arbejde - afsluttet
[åbn]

Et liv der ikke er fyldt af arbejde
Et liv der ikke er fyldt af arbejde


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Helga Berg
Periode: 13. januar 2013 - 03. februar 2013, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Pensionistliv med indhold af Mille


Alle fire noveller er rigtig gode og kunne fortjene at vinde. For mig er en god tekst en man husker og tænker over, den lever videre efter læsningen og det kriterium opfylder de hver især på vidt forskellige måder.
Så stort tak til bidragyderne, jeg håber I skriver videre og meget gerne skriver om på det, I allerede har. Et af de ret flydende skel mellem amatører og professionelle i skrivningen er viljen og evnen til at blive ved med at arbejde med teksten. Skulle I få lyst til at lave en ny udgave af den indsendte novelle, læser og kommenterer jeg gerne.
Som vinder har jeg valgt ”Pensionistliv med indhold” for dens originale og velgennemførte ide, satiriske bid og leg med sproget. Emnet er uhyggelig aktuelt med den nylige undersøgelse af ældres ensomhed. Måden ældres liv beskrives på er langt fra løftede pegefingre eller moralisering, og netop derfor rammer det læseren.

Helga Berg

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse






Valgfri præmie

Vælg efter eget valg en af mine 3 seneste romaner.

Næsten ånder i mørket
Forlaget Facet, 2008 – 310 sider

"Næsten ånder i mørket" er en science fictionroman, som foregår om knap 100 år efter kaostiden og sammenbruddet. Efterkommere af de tilrejsende overlevende og de oprindelige indbyggere bor i en afsides dal, Dalien hvor man lever i overensstemmelse med naturen. Man har avanceret teknologi, men er ikke frugtbare, og der fødes næsten ingen børn. Pigen Arina sendes tilbage i tiden til nutiden i et forsøg på at løse udfordringen. Hendes mor Fry drager i forskningsøjemed til samme område, som nu ligger øde hen. Dog findes der overlevende uden for Dalien.


Trusler og skæve klodstårne
Forlaget Darklights, 2010 - 366 sider

"Trusler og skæve klodstårne" er en krimi, som foregår i den fiktive forstad Lundehøj på og omkring det lokale Borgercenter. En sagsbehandler og mor til to forsvinder og findes senere myrdet. Mistanken rettes bla. mod flere utilfredse klienter og flere andre forbrydelser finder sted. De lokale betjente Amar og Hans indgår i efterforskningen med personlige følger.


Den barmhjertige morder
Forlaget printXpress, 2012 – 360 sider

"Den barmhjertige morder" er netop udkommet og den næste krimi fra Lundehøj. Hovedpersonen lægen Stig Blomme har været udsendt som militærlæge bla. i Afghanistan og har hjembragt en afghansk kone. På overfladen går alt godt, men hans tankeverden er ændret, idet han er overbevist om, at han kan skåne soldaternes liv ved i stedet at slå menensker ihjel, som alligevel ønsker at dø. Et hævnmotiv blander sig.

» Du kan bl.a finde Helga Bergs bøger hos forlaget printXpress.

Digtkonkurrence : Samtid - afsluttet
[åbn]

Samtid
Samtid


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Michael J Svendsen
Periode: 29. juli 2012 - 19. august 2012, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Der må være en grænse af Poeten


Vinderen er valgt ud fra den som har formået at komme samtiden nærmest, samtidigt med en leg med sprog flertydighed. Poeten snakker i digtet om grænsen, en grænse at begynde, en menneskelig grænse, en fysisk grænse, en psykisk grænse, en grænseland, en grænsestat og om at have nået grænsen. Fantastisk skrevet. Dette skriv vil enhver læser kunne relatere til i dag, og kunne skabe debat omkring.

Stort tillykke til vinderen.

Michael Juhl Svendsen

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Anglicismo
Forlaget Mellemgaard, 2012 – 89 sider

Du ser det, oplever det og har endda selv været en del af det. - Livet.
Anglicismo tager dig med, ind i livet, mellem smil og rynker.
Hvor det at være fremmed for sig selv, i virkeligheden kan være ret så tæt på hvem man i virkeligheden er

» Du kan købe Michael Juhl Svendsens digtsamnlig her.

Novellekonkurrence : Fra min skoletid - afsluttet
[åbn]

Fra min skoletid
Fra min skoletid


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Finn Wilkens
Periode: 02. juli 2012 - 22. juli 2012, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Det Store spring af Glenstrup


Glenstrup har med sin novelle leveret en fin og forunderlig historie om en dreng, hvis hoved er større end armene og benene. Berettermodellen er fulgt til punkt og prikke, og Glenstrup har undgået at lave en personlig beretning fra dengang. Han må derfor siges at være en suveræn vinder af denne lille sommerspøg.

Finn Wilkens

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Valgfri præmie

Efter eget valg 3 af mine 6 e-bøger til den, jeg udvælger som den morsomste og mest surrealistiske.

Til alle andre deltagere med fuldgyldigt konkurrencemanuskript 1 e-bog (e-pub) efter eget valg.

Vælg blandt:

- FUCKING GULDBARRE og 9 andre historier
- SEXLØBEREN og 9 andre historier
- PLEJEHJEMMET PÅ TUR og 9 andre skæve historier
- SLAGTERENS KONE og 9 andre historier
- BITTENFISSENS MAND og 9 andre historier
- FYR ELISE og 9 andre historier

» Du kan finde Finn Wilkens' bøger hos Saxo.

Digt- eller novellekonkurrence : Storbys tema - afsluttet
[åbn]

Storbys tema
Storbys tema


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Jakob Wilms
Periode: 01. juni 2012 - 22. juni 2012, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Storby Symfoni af Obscurum


"Storbys temaet" blev besvaret med nogle lækre digte og dramatiske noveller. Alt materialet i konkurrence var af høj kvalitet, men en vinder skulle findes og det blev Obscurum's "Storby Symfoni". Digtet udmærker sig med sin simple, stemningsmættet og billedskabende beskrivelse af storbyens trommerum, samtidig med at det fanger liv, kontraster og menneskelig opfattelse af storbys livet. Alt i alt et rigtig flot digt, som belønnes med et signeret eksemplar af "På runddelens hjørne".

Jakob Wilms

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


På Runddelens hjørne På Runddelens hjørne
Bokaj Media, 2012 – 228 sider

Vi møder hovedpersonen Kain i tiden op til den nat i 1993, hvor han med ekkoet af politisirener og råbene fra stenkastende demonstranter i baghovedet skal begå den frygteligste af alle handlinger. En handling der kommer til at hjemsøge ham selv og hans nærmeste resten af livet.

Vi befinder os på det multietniske Nørrebro, hvor den afrikanske adoptivdreng Kain er vokset op gennem 80’erne og 90’erne sammen med sine brødre. Sproget og miljøet er råt. Moderen klynger sig midt i elendigheden til troen, mens faderen finder trøst i flasken. På stenbroen har Kain og brødrene aldrig fået noget foræret. Man fornemmer, at Kain begynder på en frisk, da han som ung mand kommer ud af fængslet og bliver indlogeret hos en enlig mor og hendes lille datter. En gammel kærlighed dukker op fra fortidens skygger, men det samme gør de dæmoner, der ikke vil slippe taget i Kain. Imens gør politiet klar til at storme Ungdomshuset på Runddelens hjørne…

Mens romans ramme er sansemættet lokal og jargonen ungdommeligt rå, er dens temaer eviggyldigt universelle. Forfatteren lader sine karakterer jonglere med tunge og eksistentielle problemstillinger som religion, kærlighed, had, anger, tilgivelse og familie. Mens Kain, Jinn, Charlotte, Ziggy, Eva og de andre mennesker, vi møder i bogen, satser alt og risikerer at tabe det hele på gulvet, bliver man som ung læser klogere på livet og de mange udfordringer, der følger med, uanset hvor man kommer fra.

"På Runddelens hjørne" er den tredje ungdomsroman fra 26-årige Jakob Wilms, der forfatterdebuterede med den anmelderroste ungdomsroman ’Et bliks hukommelse’ på Dansklærerforeningens forlag. Forfatterskabet følger forholdsvis kronologisk forfatterens aldersmæssige og personlige udvikling. Debuten blev skrevet i en alder af 16-år og tog udgangspunkt i denne aldersgruppe. Næste roman blev skrevet, mens Wilms var i gang med sin gymnasiale uddannelse og omhandlede ungdomskærlighed, kriminalitet og uddannelse. ’På Runddelens hjørne’ er så inspireret af de sidste otte år, hvor forfatteren har boet og bevæget sig på Nørrebro og dets nærmiljø.

» Du kan købe "På Runddelens hjørne" her.

Novellekonkurrence : Aktantmodellen - med et twist - afsluttet
[åbn]

Aktantmodellen - med et twist
Aktantmodellen - med et twist


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Christian Dirksen
Periode: 19. april 2012 - 15. maj 2012, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Veludført arbejde af Ester Jensen og
For enden af en gang af Betina Nielsen


Jeg har med mit oplæg til en novellekonkurrence stillet en opgave der på den ene side er simpel og ligetil så alle kan deltage, og på den anden side gerne skulle være en udfordring til forfattere i alle aldre og erfaringsniveauer.

Der arbejdes ud fra en af skønlitteraturens simpleste modeller, et grundelement i gammeldags fortællerkunst, nemlig aktantmodellen. Den er oprindeligt møntet på klassiske eventyr, men udfordringen i novellekonkurrencen har været at bruge modellen nutidigt og samtidig skabe liv i plottet ved overraskende at bytte om på aktanternes roller. Twistet kan bruges til at skifte perspektiv, og forhåbentlig vil læseren blive overrasket og underholdt, og måske endda få rusket op i forudindtagne synvinkler eller fordomme mod nogle af handlingens personer.

Fem modige forfattere har svaret på opgaven, og besvarelserne er ganske forskellige i tilgang. Der er inspiration og gode kvaliteter i alle fem noveller, og det har været en fornøjelse at læse dem.
Jeg har desværre måttet ty til at fokusere på et snævert krav om overholdelse af givne spilleregler for at udpege en vinder. Den som bedst lever op til opgaven om at bruge aktantmodellen og foretage et twist, er efter min mening ”Veludført arbejde” af Ester Jensen, og jeg er ikke i tvivl når jeg erklærer den novelle som vinder af konkurrencen og dermed vinder af den udlovede præmie, min spændingsroman ”Faren”.

En anden af novellerne har berørt mig både gennem overlegen sproglig fremstilling og et elegant og dybt alvorligt tema, og da forlaget mellemgaard har valgt at sponsorere begge mine spændingsromaner til konkurrencen, vil jeg med fornøjelse sende romanen ”ID – lånt identitet” som ekstrapræmie til Betina Nielsen, forfatteren af "For enden af en gang".

Tak til alle fem bidragydere, bliv ved med at skrive, og husk at kunsten ikke ligger i at skrive, men i at omskrive det man allerede har skrevet.

God St. Bededagsferie,
Chris

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Faren Faren
Forlaget mellemgaard, 2011 – 199 sider

"Det kan være kriminelt, når den eneste ene er en anden end den, man troede.

Kåre har ikke held i kærlighed.
Det er, som om der hviler en forbandelse over ham, for hver gang han finder en kvinde at elske, befinder hun sig snart i en dødelig fare, i en situation som usvigeligt får en tragisk udgang.

Og nu har han forelsket sig igen.."

[kilde: http://www.mellemgaard.dk]

» Du kan købe "Faren" her (i papir eller som e-bog)
» Anmeldelse på Bogrummet.dk

ID – lånt identitet ID – lånt identitet
Forlaget mellemgaard, 2011 – 229 sider

"Tag en psykopatisk kriminel med en skarp intelligens og en evne til at charmere og forføre kvinder, og placer ham som nabo til en trist embedsmand fra den offentlige administration, en eksistens så kedelig at han end ikke er i stand til at opretholde sit eget ægteskab. Og lad derefter den ene prøve at overtage den andens identitet.

Det kan kun gå galt, ikke mindst for politiet i opklaringsarbejdet af et drab hvor mordvåbnet er halvandet hundrede år gammelt."

[kilde: http://www.mellemgaard.dk]

» Du kan købe "ID – lånt identitet" her (i papir eller som e-bog)
» Anmeldelse på Bogrummet.dk

Novellekonkurrence : Skriv en historie, der henvender sig til børn - afsluttet
[åbn]

Skriv en historie, der henvender sig til børn
Skriv en historie, der henvender sig til børn


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Per Holbo
Periode: 10. februar 2012 - 25. februar 2012, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Horn og vinger af Amanda Gyldenlyng


At skrive til børn kan være en vanskelig og en nem opgave på én og samme tid. Nem, fordi enhver forfatter selv har været barn og derfor har liggende i sig en fornemmesle af, om det, man skriver, ville kunne fange et barn og fortælle en god historie. Vanskelig, fordi man dels ikke længere er barn og derfor må grave sit barnesind frem for at etablere en forbindelse til det barnlige, dels fordi en historie skrevet til børn aldrig KUN er skrevet til børn, men i nogen udstrækning også til deres forældre eller andre voksne, som barnet har en relation til.

Alle indleverede besvarelser forsøger at balancere mellem disse punkter og det er, efter min mening, lykkedes ganske godt.

Men det, der gør beslutningen om en vinder særlig svær at træffe, er at historierne bevæger sig i mange forskellige genrer, stilarter og ikke mindst aldersgrupper.

Det er derfor de helt små marginaler, der har afgjort, hvem vinderen skulle være.

Begrundelsen for vinderen er, at "Horn og vinger" beskæftiger sig med et rigtig svært tema om at høre til, at føle sig hjemme, at vide, hvem man er og forstå, hvorfor man er anderledes end de andre i familien - og oven i alt det beskæftiger historien sig med spørgsmålet om at være adopteret og de udfordringer, der opstår ved det: hvordan kan jeg som adopteret vide, at jeg er elsket? hvorfor er jeg anderledes? hvad er det for en underlig blanding af kærlighed, jeg har til mine "søskende" og "forældre"? Elsker min mor og far mig lige så meget som de elsker deres biologiske børn? og en hel masse andre ting.

Alt dette får Amanda Gyldenlyng skabt rum og plads til på meget kort tid - og det gør hun meget overbevisende. Især trækker det op, at historien ikke kommer med hverken løftede pegefingre eller skaber en lyserød og elskelig verden, hvor alting løser sig og alle problemer og udfordringer er ude af verden - for det gør det nemlig ikke i forhold til temaet!

Dermed skabes der masser af rum til samtale, efter man har læst historien. Og hvis en bog virkelig skal have betydning, må den have liv langt efter den er læst færdig.

Når det så er sagt, vil jeg give udtryk for, at det har været en positiv overraskelse at se så gode besvarelser på konkurrencen - det er nok ikke sidste gang, jeg er med til at udskrive en lignende konkurrence. Tak for alle bidrag!

Per Holbo

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest
SAXO.COM - selvudgiver

Prinsesse Lila har det svært. Hun vil gerne giftes med Prinsen, men Den Vrede Hest er der altid og skælder hende ud for alt, hvad hun gør. Heldigvis lærer hun dragen at kende og den hjælper hende med at bekæmpe de dårlige følelser, hun har med sig selv. Bogen er velegnet som højtlæsning for de 3-9 årige, men der er også noget for de voksne.

» Du kan købe "Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest" her.

Novellekonkurrence : Erotik i rummet - afsluttet
[åbn]

Erotik i rummet
Erotik i rummet


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Jesper Pagaard
Periode: 11. december 2011 - 23. december 2011, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse


Der var ingen vinder eller præmie til denne konkurrence

Novellekonkurrence : Aftensmad i himlen - afsluttet
[åbn]

Aftensmad i himlen
Aftensmad i himlen


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Finn Wilkens
Periode: 12. oktober 2011 - 28. oktober 2011, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Vorherre bevares af A. U. Thor


A. U. Thor har med sin novellette Vorherre bevares klart vundet konkurrencen. I en sprogligt ungdommelig stil overbeviser den unge gæst gud om, at han har brug for noget markedsføring, hvis den fucking business ikke skal gå død. Det er gennemført morsomt og et godt svar på opgaveformuleringen.

Tillykke fra Finn Wilkens

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Mandfolk

Dragemand
Mandfolk
Forlaget Uhrskov, 2010 – 179 sider
Dragemand
Forlaget Uhrskov, 2011 – 231 sider


Vinderen modtager "Mandfolk" og "Dragemand" som e-bøger.

"Mandfolk" og "Dragemand" er for voksne, selv om 10-årige Hans Theodor er hovedperson.

Han går i 4. klasse og har problemer med at få venner. Det værste er ikke mobningen, men at hans far konstant er utilfreds med ham. Så meget, at HT til sidst bliver nødt til at gøre noget ved det.

Ved et tilfælde får han venner, og pludselig er han selv blevet mobber.

Bøgerne foregår i 1957, hvor det at slå børn var helt almindeligt, også for lærere.


» Du kan finde "Mandfolk" hos Saxo.

» Du kan finde "Dragemand" hos Saxo.

Konkurrence med ungdomstema - afsluttet
[åbn]

Ungdomsdigt
Ungdomsdigt


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Jakob Wilms
Periode: 11. februar 2011 - 25. marts 2011, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Naturens balance af Sweets


Et godt digt, som giver et utroligt flow af følelser. Ordvalget virker helt naturligt og rytmen i digtet er konsistent og behageligt. Dette skyldes A-B rimene, som faktisk ikke er helt konsekvente, hvilket giver digtet luft i og med at der ikke opstår dræbende ”tvangs rim”. Digtet skaber en dyster stemning forrådelse, som enhver teenager må have kendt til. Det omhandler nogle følelser som alle har haft, men som mange har svært ved at udtrykke - det lykkedes i dette digt. Afslutningen på digtet, var det som gjorde udfaldet for mig. De sidste fire linjer er simple og enkel, men udtrykker en masse følelser om det at lægge noget bag sig. Derfor er dette digt vinder af konkurrencen!

Stort tillykke,

Med venlig hilsen

Jakob Wilms

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Med hovedet først Med hovedet først?
CDR Forlag, 2008 – 237 sider


» Det er faktisk rigtigt. Min far er død, og min mor har slået hånden af mig,« sagde jeg mere seriøst.
» Hold da op. Det havde jeg ikke troet. Det er jeg sgu ked af at høre,« sagde hun med stor medfølelse i stemmen.
» Det skal du ikke være, for det er jeg sgu ikke ked af.« Det er fandeme dejligt at sige én ting og føle noget andet. Det er nærmest blevet en hobby for mig. Jeg gør det i hvert fald tit. Jeg er faktisk sjældent ærlig, når det kommer til følelser og meninger. Jeg lyver pissemeget. Jeg svarer altid uærligt, men folk forstår det for det meste som en joke.

[kilde: www.cdr-forlag.dk]

» Læs første kapitel (i pdf format) direkte fra CDR-forlag.
» Anmeldelse i Weekendavisen
» Anmeldelse i Politiken

Novellekonkurrence : Den indre kamp - afsluttet
[åbn]

Den indre kamp
Den indre kamp


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Shirley Ankerstjerne
Periode: 01. april 2011 - 28. april 2011, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
Kære mor af Curly


Jeg valgte Curly, fordi hendes tekst "Kære mor", gik helt ind under huden på mig. Den er velskrevet, og går i dybden med en ung piges forstyrrede tankegang om livet og døden. Den minder en om, at når vi mister, glemmer vi at børnene står tilbage, med en kæmpe smerte. Den minder en om hvor skrøbeligt livet kan være og at vi skal huske at tage hånd om problemerne, mens de står på. Livet er for kort, til at feje dem under gulvtæppet.

De unge i dag, bliver tit glemt og emner som spiseforstyrrelse og selvskade er for høj blandt unge nu om dage. I har alle gjort en stor indsats i denne novellekonkurrence og mange har fanget essensen af hvad det vil sige at være ung i dag.

Curly's tekst "Kære mor" har dog virkeligt vundet en plads i mit hjerte. For dens dybde, velskrevne ord, og den måde den sluttede på.

Tillykke Curly! Fra Shirley Ankerstjerne.

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Theia - Gudinde for lyset og stjernerne Theia - Gudinde for lyset og stjernerne
Books on demand, 2010 – 80 sider


“Theia – Gudinde for lyset og stjernerne” handler om en pige der er sendt til jorden, for at lære forskellen, på godt og ondt. Hun går igennem en proces, fra lys, til mørke, til lys, og møder mange forhindringer på sin vej. Vil det til sidst lykkedes hende at redde jorden fra klimaforandringer og katastrofer?

[kilde: www.kalejdoscope.dk]

» Du kan finde bogen i Boghuset.

Novellekonkurrence : Alkoholikerens sidste sang - afsluttet
[åbn]

Alkoholikerens sidste sang
Alkoholikerens sidste sang


Konkurrencedetaljer
Forfatter: Jesper Pagaard
Periode: 01. juni 2011 - 28. juni 2011, kl. 23:59
Status: Konkurrencen er afsluttet


Konkurrencens vindende besvarelse
King James af ksorensen87


Kristoffers novelle ”King James” blev vurderet til at være den tekst, der bedst levede op til den stillede opgave. Det er en historie fyldt med flotte passager og gode sproglige billeder.

Læs den komplette feedback direkte under teksten.

Stort tillykke fra Forfattersiden.dk

Præmie til bedste besvarelse
Præmie til bedste besvarelse


Havets katedral Havets katedral
Bazar Forlag (på dansk), 2008 – 626 sider


Til denne etape af skrivekonkurrencerne på Forfattersiden.dk lykkedes det mig ikke at få etableret et samarbejde med en forfatter, hvorfor jeg selv valgte at stille opgaveformulering og donere en præmie med egne midler. Da jeg nu selv kan vælge, har jeg selvfølgelig udvalgt en af mine absolut favoritter fra den spanske forfatter Ildefonso Falcones, der bragede igennem med sin debutroman i 2006.

Tag med på en uforglemmelig rejse til middelalderens Barcelona i denne underholdende historiske bestseller-roman!

Arnau bliver født som livegen. Med begges liv som indsats flygter hans far fra den ledeste lensherre med ham til Barcelona. I denne by kan man blive fri efter 1 år og 1 dag. Og her vokser Arnau op blandt forbrydere og inkvisitorer, tiggere og købmænd, ludere og liderbukke, men finder også en gran af skønhed, at bygge sin verden videre på, da han tager del i opbygningen af folkets smukke katedral - Santa Maria de la Mar.

» Du kan læse mere om bogen hos Gyldendals bogklub.


Profilpladen : Top 5

Quiz stormester : Top 5

Ord til kaffen : Top 5

Puslepladen : Top 5

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

Fra Forfattersiden.dk