 |  | Digtet: Nikkedukkens brænd... |
 |
|
|||||||||||||
|
Man skal sidde, som dem. sammen med dem. lade som om ,alt er i den fineste orden. holde facaden. sidde som en fin lille nikkedukke. med smilet tabet fast... Branden ligger på lur og venter til det rette øjeblik, der, hvor jeg tror, der er håb tilbage... den pumper blodet i mine åre. giver mig den brændene fornemmelse i maven, som jeg gerne vil undgå. det breder sig helt ud til fingerspidserne. kan ikke holde det ud jeg kan intet gøre ved det. bortset fra en ting... der er kun en udvej. en ting, der skal gøres. men vil ik... nogle få snit er alt, hvad der skal til. ser det pible frem fra under huden. smagen af metal i min mund. kan mærke når det er nok. når den brændene føelse har lagt sig til ro. dæmpet. men dog ej væk... nogle gange forsætter jeg efter smerten er væk... i håb om, at det vil vare længere tid inden, den kommer igen... jeg tager fejl hver gang... | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-02 19:20:42 |
uuuuhA, du! Gyyyyyyseligt billede af fortvivlet vildrede; du står slet ikke alene med problemstillingen!
Anbefaler dig at læse denne: Bladet strejfer min arm og Liv eller død?
venligst ...
Anbefaler dig at læse denne: Bladet strejfer min arm og Liv eller død?
venligst ...
| emo-lulo | 2014-09-01 13:38:43 |
tak din kommentar:) betyder meget^^
elsker at se respons på det man har skrevet:)
elsker at se respons på det man har skrevet:)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
