 |  | Bladet strejfer min arm |
 |
|
|||||||||||||
|
Det kolde blad strejfer min arm et lille fint snitsår Kommer til syne Bladet strejfer igen min arm Små bloddråber Pipler frem Smerten er den jeg er ude efter Tårene triller ned af kinderne Jeg læner mit hoved tilbage Tager min hånd op til hjerter Tankerne kører rundt i hovedet kører rundt som små radiobiler Jeg trækker mine ben op til mig Gemmer mit ansigt i hænderne 'Du ikke god nok' 'Du er ikke som de andre' Jeg ligger mig grædende ned 'Du er ikke noget' 'Du bliver aldrig til noget' Jeg krymper mig sammen 'Ingen vil have dig' 'Du er grim' Tårende triller ned af mit ansigt De lander på gulvet Og bliver efterfulgt af en masse andre tårer | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-09 15:05:57 |
tjaeh ... sådan er dét - at være en sårbar teenager. Man måler sig mod 'de andre' og går - aaalt for højt - op i, hvad DE siger. Til een. Om een.
Levende, indfølende, velskrevet !
Kære Helene; søg aldrig bekræftelse udefra! Vær dig selv. Fortsæt med at tænke, føle, drømme, filosofere. Og digte ...
venligst ...
PS er 'jeg' oppe i et træ ... eller sidder 'jeg' i sofaen ???
Levende, indfølende, velskrevet !
Kære Helene; søg aldrig bekræftelse udefra! Vær dig selv. Fortsæt med at tænke, føle, drømme, filosofere. Og digte ...
venligst ...
PS er 'jeg' oppe i et træ ... eller sidder 'jeg' i sofaen ???
| haleløs | 2011-04-09 17:05:39 |
JASÅ ... 'bladet' ... er 'et barbérblad' ? Uuuuuha; godt, du kom helskindet gennem dén periode !!!!
Nej; dér var mine tanker overho'det slet, slet ikke. JEG sad altså oppe på en tyk gren i en grøn, grøn trækrone. Dén type blade kan skam oss' være skarpe ...
Helene; LOV mig, at du aldrig, ALDRIG gør det dér igen! SPILD af TALENT - Det' s'gu' da ikk' dén måde, man blir digter på !!!!!!!!
venligst ...
Nej; dér var mine tanker overho'det slet, slet ikke. JEG sad altså oppe på en tyk gren i en grøn, grøn trækrone. Dén type blade kan skam oss' være skarpe ...
Helene; LOV mig, at du aldrig, ALDRIG gør det dér igen! SPILD af TALENT - Det' s'gu' da ikk' dén måde, man blir digter på !!!!!!!!
venligst ...
| kundennehelene | 2011-04-09 22:17:15 |
Hej haleløs.. Det var en kniv.. Jeg ved det, det var virkelig dumt gjort, jeg gør det skam heller aldrig igen, jeg har været tæt på det efter den periode, men jeg standsede heldigvis mig selv.
Jeg lover dig skam at jeg aldrig gør det igen, det var en hård periode, for efter jeg havde skåret i mig selv, skulle jeg blive hjemme i 2 uger, fordi vi skulle have flyttet mig over i en anden klasse på den samme skole. Jeg måtte ikke være sammen med nogen, jeg måtte ikke tage i skole, mine forældre stolede ikke på mig (hvilket jeg godt kan forstå) og dem derhjemme vidste ikke hvad de skulle gøre, det kom som et chok på dem..
Jeg glemmer aldrig den periode, det er ar på sjælen, som jeg evig og altid vil blive mindet om. Jeg kan huske at i den periode, var mig og min papfar nede på en strand, hvor vi kastede sten ud i vandet og slog smut, jeg kan huske vi sad på en træstamme og snakkede, jeg havde taget min jakke af, og havde en langærmet på, som jeg trak lidt op i ærmet og kiggede ned på sårene. De var ikke ret store, men de var der. Jeg følte mig flov over det og var nok os lidt skuffet over mig selv.. men jeg er glad for at den periode er ovre..
Kh Helene
Jeg lover dig skam at jeg aldrig gør det igen, det var en hård periode, for efter jeg havde skåret i mig selv, skulle jeg blive hjemme i 2 uger, fordi vi skulle have flyttet mig over i en anden klasse på den samme skole. Jeg måtte ikke være sammen med nogen, jeg måtte ikke tage i skole, mine forældre stolede ikke på mig (hvilket jeg godt kan forstå) og dem derhjemme vidste ikke hvad de skulle gøre, det kom som et chok på dem..
Jeg glemmer aldrig den periode, det er ar på sjælen, som jeg evig og altid vil blive mindet om. Jeg kan huske at i den periode, var mig og min papfar nede på en strand, hvor vi kastede sten ud i vandet og slog smut, jeg kan huske vi sad på en træstamme og snakkede, jeg havde taget min jakke af, og havde en langærmet på, som jeg trak lidt op i ærmet og kiggede ned på sårene. De var ikke ret store, men de var der. Jeg følte mig flov over det og var nok os lidt skuffet over mig selv.. men jeg er glad for at den periode er ovre..
Kh Helene
| haleløs | 2011-04-10 11:44:16 |
Kære Helene;
du har i hvertfald ingen grund til at være spor flov; de problemer, du havde / har er ganske almindelige problemstillinger ... men din løsning var selvfølgelig dum !!!
Godt, du har en kærlig, opmærksom familie, som bekymrer sig om dig og støtter dig.
Jeg oplevede faktisk osse selv (som 19. årig (maaange år siden nu, havde faktisk helt glemt det!)) at blive mobbet ud af en 2.g gymnasieklasse; men ventede så til efter sommerferien med at gå klassen om. På den samme skole, hvor jeg stadig traf mine plageånder i kantinen ... så jeg forstår altså udmærket, at detteher nok ikke er så ganske ligetil for dig.
Der findes altid en fornuftig udvej eller løsning på dén slags problemer; det hjælper ofte at skifte miljø ... som du netop gjorde. Og så er det osse vigtigt at huske at snakke godt med sine allernærmeste, sådan, som jeg også forstår på dig, at du udmærket er klar over.
Helene; jeg vil gerne opfordre dig til, at du viser dine forældre de tekster, du skriver her inde, det ku' være interessant for dem at følge med i de mange, dybe, filosofiske tanker, du gør dig ...
Jeg vil også opfordre dig til at skrive eller digte dagligt; hvad med ... eet digt / tekst om morgenen om, hvad du gerne vil ha' ud af dagen - og så tilsvarende inden sengetid, hvordan du så syntes, din dag forløb ?
HUSK at datere det altsammen, behold det, om tre-fire år vil du ha' stor gavn af at læse dem ...
Som ung tror man nemlig altid, at ens problem betyder 'verdens undergang'; men når man får mer' livserfaring, så véd man, at ingen problemer varer evigt; sommetider 'vokser' man sig fra dem, andre gange skal man bare lige foretage nogle småjusteringer ...
venligst ...
du har i hvertfald ingen grund til at være spor flov; de problemer, du havde / har er ganske almindelige problemstillinger ... men din løsning var selvfølgelig dum !!!
Godt, du har en kærlig, opmærksom familie, som bekymrer sig om dig og støtter dig.
Jeg oplevede faktisk osse selv (som 19. årig (maaange år siden nu, havde faktisk helt glemt det!)) at blive mobbet ud af en 2.g gymnasieklasse; men ventede så til efter sommerferien med at gå klassen om. På den samme skole, hvor jeg stadig traf mine plageånder i kantinen ... så jeg forstår altså udmærket, at detteher nok ikke er så ganske ligetil for dig.
Der findes altid en fornuftig udvej eller løsning på dén slags problemer; det hjælper ofte at skifte miljø ... som du netop gjorde. Og så er det osse vigtigt at huske at snakke godt med sine allernærmeste, sådan, som jeg også forstår på dig, at du udmærket er klar over.
Helene; jeg vil gerne opfordre dig til, at du viser dine forældre de tekster, du skriver her inde, det ku' være interessant for dem at følge med i de mange, dybe, filosofiske tanker, du gør dig ...
Jeg vil også opfordre dig til at skrive eller digte dagligt; hvad med ... eet digt / tekst om morgenen om, hvad du gerne vil ha' ud af dagen - og så tilsvarende inden sengetid, hvordan du så syntes, din dag forløb ?
HUSK at datere det altsammen, behold det, om tre-fire år vil du ha' stor gavn af at læse dem ...
Som ung tror man nemlig altid, at ens problem betyder 'verdens undergang'; men når man får mer' livserfaring, så véd man, at ingen problemer varer evigt; sommetider 'vokser' man sig fra dem, andre gange skal man bare lige foretage nogle småjusteringer ...
venligst ...
| kundennehelene | 2011-04-10 13:54:31 |
Hej haleløs. :-)
Jeg fortryder at jeg skar i mig selv, men jeg kunne bare ikke se en anden udvej, jeg ville bare ud med smerten.
Jeg er utrolig taknemmelig for mine evner til at udtrykke mine følelser i digtene på, jeg er taknemmelig over at have en så støttende og herlig familie som min. De er der altid for mig, jeg kan være mig selv når jeg er sammen med dem. Det er jeg virkelig taknemmelig over.
Det er ikke altid jeg siger til mine forældre, hvis der er noget galt, da jeg ikke vil have at du skal bekymre sig så meget over mig, de har selv rigtig meget andet at tænke over. Nu skal jeg snart på efterskole, og min mor har flere gange givet udtryk og sagt at hvis jeg ikke vender mig af med nogen af de ting jeg gør, så får jeg det altså ikke nemmere. Det er en anelse sårende nogen gange, når hun bliver sur over noget jeg gør, f.eks. med at blive ved og ved med at fortælle om den samme ting. Jeg ved hun bare prøver at hjælpe mig, men jeg kan ikke rigtig gøre for det, det er en del af en psykisk sygdom jeg har (en af dem).
Jeg har vidst mine forældre nogen af mine tekster, de syntes de er rigtig gode. Jeg kan vist godt vise dem resten, det må jeg lige se på.
Jeg tror jeg vil begynde på dit forslag, med at skrive et digt om morgenen og et om aftenen. Eller jeg skal prøve så godt jeg kan.
Du har helt ret i det med 'verdens undergang', det har jeg flere gange haft det som. Men jeg er da kommet helskindet igennem det, jeg er blevet stærkere end nogensinde før.
Kh Helene
Jeg fortryder at jeg skar i mig selv, men jeg kunne bare ikke se en anden udvej, jeg ville bare ud med smerten.
Jeg er utrolig taknemmelig for mine evner til at udtrykke mine følelser i digtene på, jeg er taknemmelig over at have en så støttende og herlig familie som min. De er der altid for mig, jeg kan være mig selv når jeg er sammen med dem. Det er jeg virkelig taknemmelig over.
Det er ikke altid jeg siger til mine forældre, hvis der er noget galt, da jeg ikke vil have at du skal bekymre sig så meget over mig, de har selv rigtig meget andet at tænke over. Nu skal jeg snart på efterskole, og min mor har flere gange givet udtryk og sagt at hvis jeg ikke vender mig af med nogen af de ting jeg gør, så får jeg det altså ikke nemmere. Det er en anelse sårende nogen gange, når hun bliver sur over noget jeg gør, f.eks. med at blive ved og ved med at fortælle om den samme ting. Jeg ved hun bare prøver at hjælpe mig, men jeg kan ikke rigtig gøre for det, det er en del af en psykisk sygdom jeg har (en af dem).
Jeg har vidst mine forældre nogen af mine tekster, de syntes de er rigtig gode. Jeg kan vist godt vise dem resten, det må jeg lige se på.
Jeg tror jeg vil begynde på dit forslag, med at skrive et digt om morgenen og et om aftenen. Eller jeg skal prøve så godt jeg kan.
Du har helt ret i det med 'verdens undergang', det har jeg flere gange haft det som. Men jeg er da kommet helskindet igennem det, jeg er blevet stærkere end nogensinde før.
Kh Helene
| haleløs | 2011-04-10 15:19:13 |
Helene; GLÆD DIG til du kommer på efterskole - det blir rigtig, rigtig sjovt! Osse lærerigt for dig ... at vænne dig til at bo sammen med en masse andre unge. SÅ lærer man automatisk at indrette sig efter hinanden.
Personligt holder jeg faktisk med din mor; vi har jo allesammen tillagt os nogle uvaner i tidens løb; men det opdager du så, når du flytter på efterskole ...
venligst ...
Personligt holder jeg faktisk med din mor; vi har jo allesammen tillagt os nogle uvaner i tidens løb; men det opdager du så, når du flytter på efterskole ...
venligst ...
| kundennehelene | 2011-04-11 09:44:31 |
Hej haleløs :-)
Jeg glæder mig skam også utrolig meget, jeg har ventet så lang tid; flere år på det. 2011/2012 skal være mine år, jeg har bestemt mig for at det skal være nogen gode år.
Jeg kan godt forstå du er enig med min mor, hun er meget klog på disse områder. :-)
Kh Helene
Jeg glæder mig skam også utrolig meget, jeg har ventet så lang tid; flere år på det. 2011/2012 skal være mine år, jeg har bestemt mig for at det skal være nogen gode år.
Jeg kan godt forstå du er enig med min mor, hun er meget klog på disse områder. :-)
Kh Helene
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mange tak. Det er en situation jeg kan huske, fra en meget sort og dyster periode af mit liv. Det var den eneste måde jeg kunne komme ud med smerten på, troede jeg dengang. Jeg er heldigvis glad for at jeg ikke gjorde det ret mange gange, kun få gange (omrking 2 - 3 gange). Mine ar på armen kan man nærmest ikke se, medmindre man kigger godt efter, de er næsten utydelige.
Hovsa, det var ikke ret godt af mig ikke at sige hvor 'jeg' er henne, men 'jeg' er inde på badeværelset, eller et badeværelse.
Selvfølgelig vil jeg blive ved med at skrive :-) Jeg holder virkelig af det.
Kh Helene