 |  | Gennem flaskens hals |
 |
|
|||||||||||||
|
Han kigger atter op igennem flaskens hals, og ser at livet endnu bare leves, som om det blot var smukt og godt, og ikke fuld af smerte. Så kalder han igen på "Lille Lene" som atter står bag disken, og hælder op i glas og kander. Natten lang hun sejler mellem knejpens fyldte borde, hun smiler, trøster, lytter og forstår. Så får han mere at drikke til sin glemsel, mere gift at hælde i sit sår. Nu græder han og bander ud i rummet, med ærmet tørre han en tåre bort, så råber han: ”For fanden Lille Lene, så kom da her og giv mig mere sprut” Så griner han de onde tanker bort. Men spruttens virkning vare ikke længe, minders tunge lænker brydes op, hans bløde hjerne ser et glimt af lykken, han husker dem som blev da han gik ud, Han husker de blev gift og stadig er det, og børnene, de kære svære små. Der var engang han nød det når han drak, og glemslen kom som regnen fra en sky. Nu er det ikke nok for ham at drikke, han hælder og han skyller sprutten ned. Hvis du spørg ham, hvorfor han dog gør det? så enten ler han, eller græder for sig selv. Nu er det morgen, og han hører Lene ringe med sin klokke, nu skænkes sidste omgang ud. Hans tanker strejfer atter dem derhjemme, men de er hurtigt glemt i samme stund. Han vakler ud i byen, ænser nærmest intet, hans næse ved hvad vej han skal, som altid før, Det lille sted på hjørnet åbner klokken fem, de har sprut i store glas, for kun en tier. Hans kone, som har savnet ham så længe, slår vækkeuret fra nu og står op. Hun ved hun ser ham, hvis hun er uheldig, på vej til jobbet når hun går forbi, hun ved han sidder der, og bæller til han segner, og falder om et nyt tilfældigt sted. hun ville glemme ham, hvis blot hun kunne, men hun har elsket ham i ”nær en evighed” og børnene de spørg jo nærmest dagligt ”Hvor er far?” og ”Kommer han snart hjem?” Om natten ligger hun og drømmer han blir ædru, og kommer hjem så de kan starte op på ny. Men det er længe siden nu, hun selv har troet på det. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-09-10 11:59:45 |
Bedrøveligt portræt af familie(far) i sprut-opløsning. Velskrevet poesi; er det mon 'enjambement' ?
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
