 |  | I Urets Retning |
 |
|
|||||||||||||
|
En tætomslyngende tåges arme omfavner mig gradvist klemmer om mit spinkle liv i mens luften stille forsvinder. Og din skikkelse svækkes bliver mindre og mindre og du ser ikke tilbage for jeg kan intet råbe og jeg ved hvor du skal hen for det er altid til hende og lige netop derfor kvæles jeg langsomt Og du er en bevægende tanke ligesom endeløs sex og jeg vil tage poetiske skridt i urets retning tja, jeg ved det er forkert at jeg ikke burde for jeg vil altid have titlen som ’den anden pige’. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-05-15 11:40:43 |
Uuups ... unge dame; vær noget forsigtig med at lade dig definere af andre. Knejs med nakken - og forlang troskab og respekt - intet mindre !!!
Dét tror jeg nu oss', du gør, sådan 'ude i den virkelige virk'li'hed'.
I øvrigt er teksten særdeles indlevende og tilpas realistisk skrevet!
venligst ...
Dét tror jeg nu oss', du gør, sådan 'ude i den virkelige virk'li'hed'.
I øvrigt er teksten særdeles indlevende og tilpas realistisk skrevet!
venligst ...
| nhuth | 2012-05-03 17:09:34 |
Nej- Det passer jo heller ikke med mange af dine sprængfarlige tekster.
Her i denne tekst tager hovedpersonen jo ikke poetiske stormskridt i uventet retning! ;)
Måske engang hun alligevel smækker ham eller hende én på bærret.
Vh. Nhuth
Her i denne tekst tager hovedpersonen jo ikke poetiske stormskridt i uventet retning! ;)
Måske engang hun alligevel smækker ham eller hende én på bærret.
Vh. Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
tak for rosen :)