 |  | Brændende øjne |
 |
|
|||||||||||||
|
Han er ikke alene, men han sidder for sig selv, og nynner de ord han har sagt. Hans brummende stemme mumler de ting hun ikke forstod, og hans øjne stirrer på døren, der stadig står åben efter hendes udbrud. De var ikke alene, dog heller ikke med andre, og han forstod ikke de øjne hun kunne sende ham, der brændte så hårdt ind i hans hjerne at han begyndte at svede og stamme og ikke forstå hvad hun ville frem til. Og så fjernede hun blikket fra ham, sukkede og gav et lille smil for derefter at bryde ud i uforståelige råb og skrig. Han er nu efterladt med blødende sår, som hendes negle har givet ham, og forstår ikke helt hvorfor der er så varmt. Vinduerne er åbne og det er jo vinter. Og han tænker så på sig selv og alle de ord han aldrig fik sagt, og på hvor hun nu er gået hen. Og han indser at han ikke vil have hun går, og løber udenfor selvom blodet stadig drypper fra hans hud og gør sneen rødlig i små prikker. Hendes duft hænger i luften og han følger den som var han en lille selvfed jagthund, og føler sig pludselig ufattelig stolt over at kunne SÅ meget, han ikke troede han var i stand til. Og han finder hende og stivner. Hun ligger livløs i åen med blod strømmende ud af kroppen. Blod der sejler med strømmen, og han tager hende op for at vække liv i hende, men giver op. Hendes hjerte stoppede jo da hun da hendes øjne brændte.. http://blandet-slik.blogspot.com/2011/11/brndende-jne.html | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-08 12:17:22 |
spændende 'Romeo & Julie' -agtig love-story. Go', hektisk fortællestil!
venligst ...
PS i allersidste linie er 'da hun' da vist overflødige?
venligst ...
PS i allersidste linie er 'da hun' da vist overflødige?
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
