 | 
| Knokkelmanden's bidrag |
|
 | | Sortér teksterne efter : :: :: :: |
|  |
 | | Titel: | Starten på en sang | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2015-09-03 00:17:26 | | Teaser: | Kender i det?
når hvert ord er som starten på en sang,
sange man aldrig kan nå at høre.
som musik der bulrer derude i horisonten.
kender i det? |
|
| | Titel: | Først | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2015-09-03 00:10:06 | | Teaser: | Du kan ikke kysse først
du kan ikke grine først
du kan ikke tale først
det eneste du kan først, er at elske. |
|
 | | Titel: | Patetiske ord | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2014-06-01 23:07:34 | | Teaser: | Hej, kender i det med, at alt hvad i skriver, og ofte de digte i læser, bare fremstår fuldstændig patetiske? og hvordan dealer i med det, især i forhold til jeres egne tekster?
mvh
william :) |
|
 | | Titel: | Kvinden | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2014-05-31 12:05:57 | | Teaser: | Da jeg så dig på afstand, ville jeg tættere.
jeg ville mærke dig, din nærhed.
kramme hinanden, mens resten af verden blev oversvømmet,
men verden blev ikke oversvømmet,
for vores nærhed ... |
|
| | Titel: | Lyset | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2012-10-22 20:10:18 | | Teaser: | Lykken er som et kraftigt lys, så kraftigt at det udvisker mørket, men hvordan kan jeg blive stående i lyset, når jeg ved, at alt lys kaster skygger. |
|
| | Titel: | Smøg og kaff ingen straf: en samling tømmermænds haiku | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2012-09-24 10:05:07 | | Teaser: | Intro haiku:
vær hilset min ven
haiku tømmer mit kranie
læs det hvis du vil
en frø hopper i
det ser koldt og klamt ud
den er glad og sur
ord uden mening
aldrig mere tidsfordriv
fr ... |
|
| | Titel: | Stilheden | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2012-09-24 09:59:05 | | Teaser: | Stilheden fryder,
over alle som yder,
trækker en skyder.
|
|
| | Titel: | Mor | | Forfatter: | Knokkelmanden | | Skrevet: | 2012-09-24 09:38:59 | | Teaser: | Jeg skriver et digt,
det handler om kærlighedens pligt,
min lykke burde være stor,
men trods det er der intet jeg skylder min mor,
hun har nok givet mig meget,
og jeg har altid været forplej ... |
|
|
|
