Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Lykkens ulykkelighed
Lykkens ulykkelighed


Forfattersiden.dk
Forfatter: AliasAmalie
Skrevet: 2013-08-12 16:16:05
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Kærlighed og forelskelse. Det evige emne inden for prosa og poesi, altid moderne, altid interessant, alle kan forholde sig til det. Lykkelig kærlighed og ulykkelig forelskelse eller lige omvendt. Hvad er forskellen, når en af delene alligevel er gal? Nej, både kærlighed og forelskelse bør være lykkelig - men for at være lykkelig, skal man også have været ulykkelig. Jeg vidste i hvert fald, at vi kun kunne nyde den rene, lykkelige kærlighed, hvis vi havde været igennem den ulykkelige. Det burde vores kærlighed også kunne tåle, det var da indlysende, at vi sagtens kunne klare det, for så at være lykkeligere end nogensinde - hvorfor kunne du ikke se det? Det var ikke fordi jeg hadede dig, ikke fordi jeg ville skubbe dig væk. Sådan har det aldrig været, jeg ville have dig tættere på, jeg ville have vores kærlighed til at være så stor og ren, at den ville give ekko gennem tiderne og efterskælv verden over. De største kærlighedshistorier har været ulykkelige, men det var jo også nødvendigt, for ellers kunne kærligheden jo ikke være så stor, smuk og lykkelig. Romeo og Julie, Rose og Jack, Carrie og Mr. Big, alle ulykkelige for at blive lykkelige. Og selvom både Romeo og Rose var ulykkelige efter tabet af deres elskede, så var kærligheden lykkelig - for den var ren. Hvorfor kunne du ikke forstå det? Uden mørke er der ikke lys, så uden ulykke heller ingen lykke. Jeg var nødt til det for vores skyld, hun var nødvendig for vores skyld. Jeg havde jo ikke lyst, for med hende var der hverken lykkelig eller ulykkelig kærlighed, der var intet andet end nødvendighed. Og du blev sur, råbte og skreg. Vi var ulykkelige en tid, men jeg må indrømme, at jeg nød melankolien. Måske var det der, at den var gal? At jeg ikke var rigtig ulykkelig, for jeg var sikker på at lykken ville komme, større og mere overvældende end nogensinde. Men nu er jeg ulykkelig, venter på lykken. Hvorfor kommer du ikke med den?

nhuth2013-08-12 16:29:34

Ha Ha, morsomt paradoks sat på spidsen. Måske er der tale om en ligning med flere ubekendte? Der må foreligge et godt digt, som her er omsat til pragmatisk prosa.
Vh.Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk