 |  | Juledagens vandring |
 |
|
|||||||||||||
|
Må du vandre mellem morgenstjernerne Paradiset venter I daggryets stilhed Klar til at åbenbare dig uden varsel Rastløs efter at blive genfødt Års venten fader ind til skønhed Julen er en ufuldstændig drøm I mit hjerte bærer du en krone af hengivenhed Så strålende selv tiden må kigge væk Visionen herom opstår fra den ufortalte historie Smukkere end det sete i dagens lys Som du, aldrig viden om hvem du er Lad min kærlighed blive din lede stjerne Da skal du aldrig fare vild | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
