 |  | Fastlåst |
 |
|
|||||||||||||
|
Klikket lød højt og tydeligt Som ekkoet ud i rummet, Og de ringe i vandet, mine tårer danner. Jeg prøvede Med det gjorde det kun værre Jeg kunne ikke. Men så skete det Det var som et tæppe i kulden Roligt og varmt. Svarende er uvidste Men de søges stadig For inden i mig, er kun tomheden. | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2020-11-14 04:40:21 |
Jeg beder den om at tilgive mig... jah det er ikke det bedste udgangspunkt for at sidde i et ønsake om at forlade sine kor så hælde dem over på andre.... Men de har formet ord og fået tårer til et gå i geled.... smukke ord.
tak
Hilsen
NatteRavenen
tak
Hilsen
NatteRavenen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
