 |  | Alt hvad der er og alt hvad der ikke var. |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg boede engang i et lille land oppe nordpå Et land af nysgerrighed, kærlighed og tilgivelse Der blev spist pænt, grint over ingenting og spurgt i et væk. Jeg var venner med alle Og kunne charmere mig ind overalt med mine blå øjne og englekrøller Fry hele var synd for mig De mange hospitalsbesøg var fyldt op af opmærksomhed og betænksomhed Jeg lever i et land oppe nordpå Et land af fremmedhad, mistro og meningsløse love Der bliver bandet i et væk, grædt og sat på plads. Jeg er fremmed for mig selv Fyldt op af håbløshed Tanker ingen får glæde af at kende Det hele er min skyld De mange hospitalsbesøg De manglende 12-taller Deres accept der ikke eksisterer. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2018-08-22 08:27:22 |
tjae; verden ser forskellig ud som to-årig, tolv-årig ... osv.
På et tidspunkt begynder man så selv at stille spørgsmål og påvirke sine omgivelser.
De dér standpunktstal gælder jo kun et par dage; imødekommende smil gælder hele livet ;)
Dine to øjebliksbilleder bekræfter mig i, at selvtillid kommer indefra een selv; ikke udefra. Andres tilfældige indtryk af mig er jo påvirket af deres egne bekymringer og begrænsninger ;)
venligst ...
På et tidspunkt begynder man så selv at stille spørgsmål og påvirke sine omgivelser.
De dér standpunktstal gælder jo kun et par dage; imødekommende smil gælder hele livet ;)
Dine to øjebliksbilleder bekræfter mig i, at selvtillid kommer indefra een selv; ikke udefra. Andres tilfældige indtryk af mig er jo påvirket af deres egne bekymringer og begrænsninger ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg er glad for det bekræfter dig i noget så vigtigt som selvtillid. Du har fuldstændig ret hvad angår dit syn på smil. Jeg får helt lyst til at citere Victor Borge som sagde ;
"Den korteste vej mellem 2 mennesker er smilet "
Og når alt kommer til alt bør man jo i visse tilfælde bare skide andres meninger et langt stykke :)
Hilsen herfra