 |  | En dag af druk |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er en gammel version; den nye er lidt redigeret. En dag af druk (til novellekonkurrence) _______________________________________________________________________________ Klokken var elleve da hun stod op. Hun havde sovet over sig igen. Sollyset oplyste stuen og alt rodet der flød. Hun rejste sig og trak gardinet for så rummet blev henlagt i et behageligt mørke der skjulte det hele igen. Alle de mange ugers aviser, alle de lugtende cigaretskodder i askebægeret, alt det uvaskede tøj; og flaskerne. Ikke at der var så mange igen”¦ kun en ti-stykker var synlige; og så nogle dåser”¦ man så dem næsten ikke. Det var også ligegyldigt for der var aldrig nogen der kom på besøg længere. Det havde der ikke været i over to år; heller ikke breve; kun regninger. Så meget drak hun heller ikke”¦ kun når hun havde brug for at vågne op, eller selvfølgelig hvis hun havde brug for at slappe af. Hun havde ingen problemer med at styre sit forbrug. Hun drak kun noget når hun havde lyst, men alle andre havde kaldt hende misbruger og var skredet; selv hendes mand, og han havde endda tilladt sig at tage deres datter med. Han havde ikke kunne forstå hende og han var blevet sur når hun morede sig til fester, selvom hun aldrig drak sig under bordet; han havde sagt at hun festede alt for meget. Hun sank om på stolen og sukkede dybt; hun var så fandens træt altid. Hun fandt en flaske frem og satte den for munden. Hvorfor skulle folk også blande sig i det? Hun havde altid taget en drink en gang i mellem om aftenen; hvis hun var til fest drak hun jo bare lidt mere, men alle drak jo til fester. Det var lidt over to år siden hendes mand var skredet med den latterlige undskyldning at hun ikke kunne styre sit drikkeri og at det gik ud over deres pige. Vås! Hun havde råbt af pigen et par gange, men hun havde været i vejen og stillet dumme spørgsmål. Det var jo ikke vold bare fordi hun havde hævet stemmen og rusket barnet lidt. Det var bare ham der var pylret. Kort før han var skredet, havde han pludselig valgt at smide hendes flasker ud. Ikke kun de tomme, men dem ALLE; også med argumentet ”du kan ikke styre dit drikkeri” hun havde været rasende og havde været nødt til at gå ud og købe sig noget at drikke, så hun ikke gjorde noget dumt. Hun drak jo næsten ikke; kun en enkelt eller to i ny og næ og hun oplevede sjældent at drikke så meget at hun fik blackout og intet huskede. Det var kun sket et par gange det år da han gik(havde hun kunnet regne ud), men han havde intet hørt og var fortsat med at smide hendes flasker ud, så hun var nødt til at gemme dem; og selv da blev han ved med at smide dem ud han fandt. Det var sikkert fordi han selv drak dem i smug og ikke gad betale. Hun lo svagt og drak igen af flasken. Hun havde gennemskuet ham. Hun havde endda prøvet at få alle andre til det også, men det nyttede ikke. Han havde bildt dem alle ind at hun ikke kunne noget; men det var løgn. Det gik fint for hende! Hun havde tag over hovedet, tøj på kroppen, noget at drikke og mad på bordet; mere behøvede hun ikke. Godt nok var hendes forbrug vokset en anelse over de seneste fem år, men hun ville aldrig ende som én af dem der samler pantflasker og roder i skraldespande; lidt værdighed ville hun altid have; selv hvis hun skulle ende som dranker. Hun satte flasken for munden igen, men den var tom. Hvor var indholdet blevet af? Den var fuld for nogle få timer siden. Måske havde hun taget fejl; måske havde der kun været en sjat i. Hun sukkede af sin dumhed og hentede en ny flaske; en fuld én. Burde man gå i bad? Nah”¦ der kom alligevel aldrig nogen, så det var ligegyldigt. Hun orkede heller ikke. Hvorfor kom der aldrig nogen? Hun sank længere ned i stolen og kunne ikke lade være med at føle sig ynkelig. Hvorfor var der ikke nogen der ville besøge hende? Hvorfor var der aldrig nogen der skrev eller ringede? Hun tog flasken for munden og drak. Hun var nødt til det. Både fordi hun ville, men også fordi det var som en mirakelkur. Hun havde der elendigt ellers; både psykisk og fysisk. Hun begyndte at ryste, fik maveproblemer og hun svedte. Men hun var ikke afhængig. Det var de andre der ikke forstod. Hun havde ingen problemer med at styre sit forbrug. Igen drak hun af flasken. Hun burde lave aftensmad, men hun var ikke sulten. Hun havde heller ikke noget hun rigtig gad spise. Hun så rundt på bunkerne af rod, der burde fjernes, men hun orkede ikke. Det var lang tid siden hun havde lavet ret meget. Hun var tørstig. Endnu en gang satte hun flasken for munden og drak. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-03 18:39:17 |
Velskrevet, skarpsindig analyse af, præcis hvad alkoholisme er for noget: ' ... mirakelkur. ... Hun begyndte at ryste, fik maveproblemer og hun svedte. Men hun var ikke afhængig.'
venligst ...
venligst ...
| Dragonfly | 2011-06-03 19:40:17 |
mange tak for rosen :)
| NannaLA | 2011-06-03 19:41:51 |
Kære Sweets,
Som Haleløs fremhæver er denne tekst velskrevet og skarp!
Jeg kan godt lide benægtelsen hele teksten igennem.
Egentlig ret pudsigt du har valgt din karakter undgår badet - det har jeg også valgt i min tekst, dog på baggrund af en anden grund.
Mvh Nanna
Som Haleløs fremhæver er denne tekst velskrevet og skarp!
Jeg kan godt lide benægtelsen hele teksten igennem.
Egentlig ret pudsigt du har valgt din karakter undgår badet - det har jeg også valgt i min tekst, dog på baggrund af en anden grund.
Mvh Nanna
| Dragonfly | 2011-06-03 19:43:57 |
hehe :) det er også en af de enkleste og tydeligste måde af fremhæve ugideligheden og mangel på overskud :)
| NannaLA | 2011-06-03 19:47:18 |
Ja! En glimrende metafor :-)
| mille | 2011-06-05 08:26:49 |
Beskrivelsen af rummet og din HP`fornægtelse er flot! Ligesom ovenstående kommentator har jeg haft alkoholisme tæt på, og netop fornægtelsen er ofte årsagen til, at tingene accelererer.
Din indlevelse i sådan en skæv eksistens er fin, du har absolut potentiale om skribent!
Din indlevelse i sådan en skæv eksistens er fin, du har absolut potentiale om skribent!
| Dragonfly | 2011-06-05 10:51:39 |
ked af du har haft alkoholismen inde på livet... kunne forestille mig det er meget svært.
men tusind tak for rosen :)
men tusind tak for rosen :)
| poeten | 2011-06-06 12:48:39 |
Jeg kender til alkoholisme men har ikke selv haft problemet. Derfor er jeg imponeret over hvor tæt mange kan beskrive alkoholikerens verden. Selv kunne jeg beskrive mange episoder set udefra, det er rigtig svært at vælge hvilke. Derfor er jeg selv nødt til at distancerer mig fra de fysiske pinsler. Jeg har generelt svært ved at læse en tekst der er så kompakt så lidt flere mellemrum ville øge læsbarheden ihvertfald for mig. Godt skrevet og Pøj Pøj. Poeten
| siggerius | 2011-06-10 15:54:58 |
Den er god "Sweets" ;)
| Forfatter in spe | 2011-06-20 18:05:35 |
Du har skrevet en flot tekst, og jeg er særligt imponeret af de to første afsnit. Du har med korte sætninger lavet en fin beskrivelse af hendes situation som moderne eremit og samtidig kortlagt hendes manglende selverkendelse omkring hendes alholholproblem.
Du har mange fine beskrivelser af din HPs iagttagelser, og jeg er særligt tilfreds med formuleringen, som illustrerer hendes prioritering af alkohol over mad: ”Hun havde tag over hovedet, tøj på kroppen, noget at drikke og mad på bordet; mere behøvede hun ikke.”
Fjerde afsnit mister lidt fokus. Vi hører, at HP mistede kontrol og hukommelse fjorten gange ”det år han gik”. For det første er det et alt for højt tal til at man ville kunne huske det, og hvis hun havde mistet hukommelsen, ville hun vel heller ikke kunne huske det nu. Det gør desværre oplevelsen af teksten lidt grumset.
Alt i alt er det er rigtig fin tekst om en kvinde der benægter at have et problem. Jeg kunne måske godt have tænkt mig at vide, hvad det var hun stod for sent op til? Hvad laver hun til daglig - hvis noget og hvor stammer pengene fra til drikkeriet?
Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!
Venligst fra Jesper
Du har mange fine beskrivelser af din HPs iagttagelser, og jeg er særligt tilfreds med formuleringen, som illustrerer hendes prioritering af alkohol over mad: ”Hun havde tag over hovedet, tøj på kroppen, noget at drikke og mad på bordet; mere behøvede hun ikke.”
Fjerde afsnit mister lidt fokus. Vi hører, at HP mistede kontrol og hukommelse fjorten gange ”det år han gik”. For det første er det et alt for højt tal til at man ville kunne huske det, og hvis hun havde mistet hukommelsen, ville hun vel heller ikke kunne huske det nu. Det gør desværre oplevelsen af teksten lidt grumset.
Alt i alt er det er rigtig fin tekst om en kvinde der benægter at have et problem. Jeg kunne måske godt have tænkt mig at vide, hvad det var hun stod for sent op til? Hvad laver hun til daglig - hvis noget og hvor stammer pengene fra til drikkeriet?
Tillad nu ikke mine ord at få mere vægt, end du selv mener, de er berettiget!
Venligst fra Jesper
| Dragonfly | 2011-06-20 19:32:54 |
tak for feedback :)
har ændret antallet af gange hun mistede hukommelse/haft blackouts, men det at man ikke får noget info om hendes indkomst er med fuldt overlæg, da jeg personligt går mere op i hendes måde at fornægte alkoholismen end hvordan hun får råd til det (kald mig bare sær xP).
og dt hun stod for sent op til var mest hendes morgendrink ^^
har ændret antallet af gange hun mistede hukommelse/haft blackouts, men det at man ikke får noget info om hendes indkomst er med fuldt overlæg, da jeg personligt går mere op i hendes måde at fornægte alkoholismen end hvordan hun får råd til det (kald mig bare sær xP).
og dt hun stod for sent op til var mest hendes morgendrink ^^
| Forfatter in spe | 2012-01-12 20:07:18 |
PS: Den lange linie du har lavet øverst i teksten, presser selve din historie udenfor tekstområdet, som du nok kan se ;-)
Det ville gavne læsevenligheden, hvis du gjorde din linie knap så lang.
/Jesper
Det ville gavne læsevenligheden, hvis du gjorde din linie knap så lang.
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
