Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/9/3/c/forfattersiden.dk/httpd.www/include/functions.php on line 5430 Forfattersiden.dk : Dragonfly : En dag af druk (til novellekonkurrence)
Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
En dag af druk (til novellekonkurrence)
En dag af druk (til novellekonkurrence)


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dragonfly
Skrevet: 2012-01-12 19:02:30
Version: 1.4
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dette er en redigeret version af mit tidligere indlæg
En dag af druk
til novellekonkurrencen [storyid]5fb327465bad03fb39ef631696cdb870[/storyid]
_______________________________________________________________________________

Klokken var elve da hun stod op. Hun havde sovet over sig igen. Sollyset oplyste stuen og alt rodet der flød. Hun rejste sig og trak gardinet for, så rummet blev henlagt i et behageligt mørke der skjulte det hele igen. Alle de mange ugers aviser, alle de lugtende cigaretskodder i askebægeret, alt det uvaskede tøj og flaskerne. Ikke at der var så mange igen”¦ kun en ti-stykker var synlige, og så nogle dåser”¦ man så dem næsten ikke. Det var også ligegyldigt for der var aldrig nogen der kom på besøg længere. Hun fik heller ikke breve, kun regninger. Der havde der ikke været besøgende i over to år. De få, der havde været, havde rynket på næsen og sagt hun skulle rydde op og lufte ud. Hun havde også lagt mærke til, at folk i bussen kiggede underligt på hende med en næserynken og flyttede sig hurtigst muligt.

Så meget drak hun heller ikke”¦ kun når hun havde brug for at vågne op, eller selvfølgelig hvis hun skulle slappe af. Hun havde ingen problemer med at styre sit forbrug. Hun drak kun noget når hun havde lyst, men alle andre havde kaldt hende misbruger og var skredet. Selv hendes mand, og han havde endda tilladt sig at tage deres datter med. Han havde ikke kunne forstå hende og han var blevet sur hver gang hun morede sig til fester, også selvom hun aldrig drak sig særlig fuld, og aldrig helt under bordet, men han havde sagt at hun festede alt for meget. Hun sank om på stolen og sukkede dybt, hun var så fandens træt altid. Hun fandt en flaske frem og satte den for munden. Den vante fornemmelse af den stærke alkoholfyldte væske, der fandt vej fra hendes mund og ned gennem halsen bragte en smule friskhed.

Hvorfor skulle folk også blande sig i det? Hun havde altid taget en drink en gang i mellem om aftenen. Hvis hun var til fest drak hun jo bare lidt mere, men alle drak jo til fester. Det var lidt over to år siden hendes mand var skredet med den latterlige undskyldning at hun ikke kunne styre sit drikkeri, og at det gik ud over deres pige. Vås! Godt nok havde hun havde råbt af pigen et par gange, men hun havde været i vejen og stillede dumme spørgsmål. Det var jo ikke vold bare fordi hun havde hævet stemmen og rusket barnet lidt. Børn var bygget robust, det var meningen, de skulle kunne tage de knubs, det medførte, at leve. Det var bare ham der var pylret. Kort før han var skredet, havde han pludselig valgt at smide hendes flasker ud. Ikke kun de tomme, men dem ALLE, også med argumentet ”Du kan ikke styre dit drikkeri” hun havde været rasende og havde været nødt til at gå ud og købe sig noget at drikke, så hun kunne køle ned og ikke gjorde noget dumt.

Hun drak jo næsten ikke, kun en enkelt eller to i ny og næ og hun oplevede sjældent at drikke så meget at hun intet huskede. Det var kun sket et par gange det år da han gik, hvilket hun havde prøvet at forklare ham, men han havde bare svaret, at det var sket mange gange, og at hendes hukommelse var opdigtet. Ufortrødent og rasende fortsatte han med at smide hendes flasker ud, så hun var nødt til at gemme dem, og selv da blev han ved med at smide dem ud han fandt. Det var sikkert fordi han selv tømte dem i smug og ikke gad betale selv. Hun lo svagt og drak igen af flasken. Hun havde gennemskuet ham. Hun havde endda prøvet at få alle andre til det også, men det nyttede ikke. Han havde bildt dem alle ind at hun ikke kunne noget, men det var løgn. Det gik fint for hende! Hun havde tag over hovedet, tøj på kroppen, noget at drikke og mad på bordet, mere behøvede hun ikke. Godt nok var hendes forbrug vokset en anelse over de seneste fem år, men hun ville aldrig ende som én af dem der samler pantflasker og roder i skraldespande, lidt værdighed ville hun altid have. Selv hvis hun skulle ende som dranker. Hun satte flasken for munden igen, men konstaterede lidt skuffet, at den var tom. Hvor var indholdet blevet af? Den var fuld for nogle få timer siden. Måske havde hun taget fejl, måske havde der kun været en sjat i. Hun sukkede af sin dumhed og hentede en ny flaske, en fuld én.

Burde man gå i bad? Nah”¦ der kom jo alligevel aldrig nogen, så det var ligegyldigt. Hun orkede heller ikke. Hvorfor kom der aldrig nogen? Så rodet og lugtende kunne hende hus da umuligt være! Selvom vasketøjskurven så ud som om den både havde brækket sig og samtidig forsøgte at lave en dårlig imitation af Mount Everest, så var vasketøjet var jo kun fra over et par måneder. Aviserne gjorde ingen skade, så længe de kunne ligge på sofabordet uden at falde ned, og cigaretskodderne lugtede ikke så slemt, når man havde vænnet sig til lugten. Hun sank længere ned i stolen og kunne ikke lade være med at føle sig ynkelig. Hvorfor var der ikke nogen der ville besøge hende? Hvorfor var der aldrig nogen der skrev eller ringede? Hun førte flasken op til læberne og drak. Hun var nødt til det. Både fordi hun ville, men også fordi det var som en mirakelkur. Hun havde der elendigt ellers”¦ både psykisk og fysisk. Hun begyndte at ryste, fik maveproblemer og hun svedte. Men hun var ikke afhængig. Det var de andre der ikke forstod. Det var de andre der ikke ville hjælpe. Hun havde ingen problemer med at styre sit forbrug. Igen drak hun af flasken.

Hun burde lave aftensmad, men hun var ikke sulten. Hun havde heller ikke noget hun rigtig gad spise. Kun et gammelt brød og en mælk, der snart selv kunne gå. Hun havde bare ikke haft overskud til at købe ind, og heller ikke penge. Hun så rundt på bunkerne af rod, der burde fjernes, men hun orkede ikke. Det var lang tid siden hun havde lavet ret meget. Hun var tørstig. Endnu en gang satte hun flasken for munden og drak.

haleløs2012-01-12 21:10:37

hejsan; du' sør'me hurtig:
- dum gentagelse i sætningen'Så meget drak hun heller ikke”¦ kun når hun havde brug for at vågne op, eller selvfølgelig hvis hun havde brug for at slappe af. '
- og 'de knubs, det medførte, at leve.'

Husker godt at ha' læst teksten før: finder den velskrevet og 100% realistisk!
Pøj, pøj, du!
venligst ...
Dragonfly2012-01-12 21:13:37
1000 tak ^^ kigger på rettelserne som det første i morgen :P

mille2012-02-09 10:04:09

Hej Sweets
du viser en fin indføling i en person, der næppe kan være dig selv, måske kunne du gøre mere ud af hendes indre monolog, jeg er nemlig overbevist om, at de fleste på druk, indimellem godt ved, at det er galt - bliver forskrækkede over at der er episoder, de ikke kan huske.
synes egentlig emnet for novellen godt kan bære, at den bliver lidt længere - måske kunne du koble en dramatisk slutning på - du kan måske få ideer fra den konkurrence, der var her på forfattersiden for nogle måneder siden - men det er helt op til dig selv
Dragonfly2012-02-09 17:04:14
tak for din feedback :)
jeg overvede også selv om den skulle have været længere, men besluttede at det bare skulle slutte dér, og jeg deltog i konkurrencen om druk, er på siden, hvis det var den du mente, men tak :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk