Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Dagen smager
Dagen smager


Forfattersiden.dk
Forfatter: Nete Krøll
Skrevet: 2012-08-06 06:16:40
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dagen smager
af bomber
der glimter
i journalistens
ord

Dagen smager
af politibilerenes
sirener
der blinker
natten ind

Dagen smager
af skybruddets
vandmasser
der lader
vejrmanden
i kaos

Dagen smager
af nettes
nøgenhed
omgivet
af links
der signalerer
åbent hus

Dagen smager
af et væld
af gamle damer
der leder
efter ord
til en smule
sammenkomst

Dagen smager
af polernes
iskolde
nedsmeltning
med en sø
af olie

Dagen smager
dig et sted hen
hvor verden
endnu engang
vælter virkeligheden.

Glenstrup2012-08-06 07:30:13

Hej
Herligt med smagssans-synæstesi. Smagssansen får for lidt plads i poesien. Elsker dit vers om de gamle damers ord til en smule sammenkomst.

Anglicismo2012-08-06 21:53:52

Kan rigtig godt lide din smalle rytme, dit tætte flow og relativt simple brug af ord. Jeg bryder mig ikke om gentagelsen, da gentagelsen ikke gavner noget. Din titel er dagen smager, og når det gentager sig vers for vers, bliver det for ekstremt. Alternativt skal der leges mere med lyden, størrelsen måske. Men du giver i bund og grund for meget væk til læseren her. Jeg ville foreslå dig at nuancere betegnelsen "at smage" ud i flere alternativer. Emnet er fint og målgruppen relativ bred.

haleløs2012-08-07 08:34:58

tjaeh ... man drukner kun alt for let i andres blod, frygt, sex og kaffeslabberas ...
venligst ...

Glenstrup2012-08-08 10:43:25

Hej Anglicismo

Som du måske har set vil jeg meget gerne diskutere poesien og dens virkemidler, da jeg selv er i gang med at forsøge at få klarhed over, hvad det er for noget.
Jeg har nu flere gange set dig, som her, tale ilde om gentagelser som virkemiddel.
Kittang og Aarseth fremhæver i deres "lyriske strukturer" gentagelsen som en af de vigtiske strukturerende elementer i digtet. Walt Whitman brugte gentagelser til overflod i sine såkaldte poetiske kataloger, en stil, som har dannet skole i USA og vel ogsåtil dels herhjemme tror jeg hos f.eks.salig Dannyboy. Er der tale om personlig smag eller er du i gang med et bevidst opgør med en tradition? (Håber jeg provokerer dig lidt)

Ørentvisten2012-08-20 00:45:23

Hej Nete Eriksen,

verden er a lave daglig smager vi det, og det bliver åbenbart ved.
Det var det jeg fik ud af dit digt, og det er jo tanker der ikke er ukendte, hvad skal det dog ende med.

Anglicismo2012-08-20 11:19:05

Gelnstrup - Beklager at jeg ikke havde set din kommentar.

Det er korrekt at gentagelsen kan være et stærkt virkemiddel, og ikke mindst et stærkt øvelsesredskab til at få skrevet mere. Men det som er faren ved gentagelser, er udvandingen af ordet. Man valgte blandt andet som svar på den impressionistiske periode at komme nogle af tungere emner til livs, ved at bruge gentagelser, for dertil at gøre teksterne mere ligetil.

Det som især ved disse gentagelser, er at de især udvander, når gentagelsen i sig selv ikke bær noget formål. Men gentag i stedet et ord i en sætning til at starte med, for at opbygge versene. Det er især også en fornøjelse for rytme og oplæsning at styrke teksten på den måde.

Skal gentagelser bruges som hele sætninger, skal det helst føres ind i en sammenhæng, hvor at gentagelsen i sig selv, skal vandes ud, for at det samlet set giver mening.

En personlig smag ville nu nærmere være en nedskydning af Naja m. Aidts digte. - Men det er sagen irrelevant her. ;-)

Glenstrup2012-08-21 07:40:14

Hej Anglicismo

Jeg synes nu også gentagelser kan give noget meditativt suggererende, som digtet kan brydes mod. Som f.eks.i Dan Turrels: Jeg holder af hverdagen.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk