 |  | I lygtepælens skær |
 |
|
|||||||||||||
|
På vej på vejen der ligger hen i mørket går jeg hen mod lygtepælen for der at vente på dig Jeg venter i en evighed men du kommer ej til mig. Pludselig står du bag mig jeg smiler og siger ikke noget og sådan står vi i en evighed. Vi står der stille i lygtepælens varme skær mens vi hører dem komme ude i det fjerne. Vi ser forfaldent på hinanden velvidende at om lidt gælder det. Vi græder mens vi sætter af i en fart. For bag os kommer de. Alt det som vi flygter fra. Alt det vi gerne vil være foruden. De kommer efter os og vi spænder stadigvæk afsted Pludselig står vi der igen Der i lygtepælens skær kun omfavnet af hinanden og vores kærlighed og varme. Det lykkedes os at flygte fra sund fornuft, store tanker og bekymringer for hvad der vil ske. For nu er det os og nutiden det gælder. Vi har kun hinanden og vores kærlighed og tryghed. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
