 |  | Efterårets komme |
 |
|
|||||||||||||
|
Kirkens kulde tager plads i mig Tankerne forsøger at samle sig Ligesom de mange mennesker Alle har svært ved at begribe det At døden rammer så tidligt Ingen ser retfærdighed Ingen vil forstå Ingen kan holde tårerne tilbage Det var ikke kun dig der døde Min udødelighed tog du med dig Aldrig kan jeg leve på samme måde igen Altid vil jeg nu vide at døden lurer Venter på mig og holder øje Hver gang jeg lægger mig til at sove Hver gang jeg står op Hver gang jeg går ud af døren Det er ikke kun døden der ved det Hvert hjerteslag minder mig om det Der er færre og færre tilbage Min krop er i forfald og livets ur tikker Langsomt men sikkert dør jeg Hvert et skridt ridser knoglerne Hvert et ord æder energi Hvert et åndedrag slider mine organer Først nu er jeg sikker på at det sker En tidlig efterårsdag i kirken Jeg kigger på din hvide kiste Mens alle omkring mig sørger Overgivelse til det uundgåelige Af jord er du kommet Til jord skal jeg blive Kan udødeligheden igen opstå? | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
