Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
pigen i bussen
pigen i bussen


Forfattersiden.dk
Forfatter: Poetry Writer
Skrevet: 2016-01-05 19:42:44
Version: 1.5
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


På vej hjem i bussen kommer der en pige og sætter sig lige overfor mig
hun er ikke over 20,
selvom hun ikke kigger på mig er hendes opmærksomhed rettet mod mig
langsomt løfter hun blikket, vore øjne mødes,
hun rødmer en anelse,
nysgerrigt;
mit blik hviler i hendes klare øjne,
hun kigger ikke væk;
jeg er midt i min rosenkrans, Herre forbarm dig, Herren forbarm dig,
hele min bøn er en gave til pigen overfor mig.

Hun er slank og genert; hendes læber smalle og fyldige,
Men der er noget andet bag hendes ansigt
som drager mig.

Jeg begynder at læse i min bog med Shakespeare,
hun åbner sin frakke,
jeg fastholder mit blik i bogen,
udtaler digtene stille for mig selv;
hun retter på den korte sorte nederdel;
lige over kanten på min bog kan jeg se hendes lår iklædt sorte strømpebukser.
Hun åbner sin mobil;
min taske står på gulvet mellem os,
ind i mellem støder hendes ben mod den;
jeg trækker den over mod mig selvom der ikke er noget plads at bevæge tasken i,
hun trækker straks sine ben til sig.
jeg kigger ikke op.

Så står der Risvang Allé i bussen, og jeg lægger bogen i lommen og griber efter min pung med rejsekortet;
hendes øjne møder mine som et alt for kort farvel, og hun går hen mod busdøren der står åben.

Jeg bliver siddende for jeg skal først af ved næste stop,
hun kaster et stjålent blik tilbage og bliver stående foran den åbne dør;
bussen kører videre.
Jeg trykker på stop-knappen og går hen til samme dør;
der er en børne familie som hun lader gå ud først.

Jeg har lyst til at følge efter hende;
hun krydser vejen bag bussen,
jeg fortsætter hen ad fortorvet
og går hjemad, mens jeg ser hende gå på den anden side af gaden.

haleløs2016-01-06 13:51:30

en rigtog fin beskrivelse af spirende ... (rejse-)fascination! venligst...
Poetry Writer2016-01-07 13:32:42
Tak, haleløs! Når jeg genlæser det synes jeg slet ikke det rigtig fanger hvad der virkelig foregik der i den bus.

Poetry Writer2016-01-07 14:01:48

Jeg har ændret lidt i fortællingen, forhåbentlig til det bedre. :)

haleløs2016-01-07 15:07:43

den seksuelle tiltrækning var osse fremherskende før redigeringen.
Som agnostiker er jeg yderst forsigtig med at udtale mig om religion; men opfatter en stærkt troende, katolsk (rosenkrands-bønner) ung JEG-fortæller pige, som ikke vil vedkende sig sin homoseksualitet og derfor afstår fra at lade sig friste af den tiltrækkende, jævnaldrende unge kvinde?
Beskrivelsen er uansét særdeles velformidlet!
venligst ...
Poetry Writer2016-01-07 19:05:07
Wow, spændende udlægning. Hvori ser du det homoseksuelle?

Poetry Writer2016-01-07 19:07:05

Tak for rosen :)

haleløs2016-01-07 20:50:18

tjae ... ups; jeg tog blot for givet at JEG-fortælleren er af hunkøn. Læste så lige om-igen, og næeh, jeg-fortælleren kunne da sagtens være en (religiøs katolsk ung) mand. Står ingensteder! ;)
venligst ...
Poetry Writer2016-01-07 21:47:33
:)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk