 |  | Fortid |
 |
|
|||||||||||||
|
Når jeg tænker tilbage på da jeg var lille og luften smagte bedre verden var lidt større blomsterne mere farverige så savner jeg hvor lykkelig uviden jeg var jeg savner hvordan min fars drikkeri intet betød Når jeg tænker tilbage på da jeg bare var glad for at være til savner jeg de smil jeg delte med hele verdenen jeg savner da jeg tegnede med min farfar i hans pibeduftende kontor spiste is med min farmor på en varm sommerdag i rudkøbing by at køre i traktor med min far på vores grønne hestefold og da jeg spillede ludo med min mor og min lillesøster uden at nogle blev sure Når jeg tænker tilbage så savner jeg alle de ting fordi at jeg ved hvis de endelig sker igen har de langt fra samme effekt og skaber slet ikke samme smil og glæde som de gjorde dengang jeg var lille | ||||||||||||||
 | NannaLA | 2011-06-28 21:15:56 |
Jeg kan rigtig godt lide den voldsomme melankoli du får skabt i teksten. Og den dystre sandhed du udelukker at fortælle direkte. Det fungerer, vi behøver ikke vide hvad der præcist er sket.
Og det er jo ofte som du har beskrevet det - smagene, duftene, farverne er meget stærkere som barn - føler man. Men det kommer frem igen - det har jeg erfaret og hvor er det vidunderligt.
Nå, men det jeg ville sige er blot.. At det her er ganske godt! Stemningen er så god.
Og det er jo ofte som du har beskrevet det - smagene, duftene, farverne er meget stærkere som barn - føler man. Men det kommer frem igen - det har jeg erfaret og hvor er det vidunderligt.
Nå, men det jeg ville sige er blot.. At det her er ganske godt! Stemningen er så god.
| haleløs | 2011-06-29 09:44:57 |
Veldigtet, billed- og farverig, melankolsk resignerende 'længsel mod den sorgløse barndom'!
JEG tilslutter mig NANNAs kommentar 'Men det kommer frem igen - ' ... når du selv blir MOR ...om ikke før ;)
venligst ...
JEG tilslutter mig NANNAs kommentar 'Men det kommer frem igen - ' ... når du selv blir MOR ...om ikke før ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
