 |  | Det tabte |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg søger i de mangefarvede og mangfoldige oceaner Søger i det beroligende Søger i hadet og dets afstumpethed, og en uro vækkes til live. Jeg søger i jalousien og misundelsens favntag, og døser hen i tågerne Jeg er mørket i den sidste time før det møder lyset før det brydes af det falske morgengry og dets ukuelige lys Jeg ser den første kile af brændende ild ramme og sanserne vækkes til live Hører træernes første åndedrag og mærker suset fra deres vinger Hører trompeterne gjalde og det sidste suk fra nattens dyr Hinsides alt fornuft. Natten ligger sig og indhyller landet i mørke, alt lyd forstummer og stik imod alt fornuft, der i grænselandet står DU | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-24 10:08:01 |
'evigt ejes kun det tabte'; een uigengældt forelskelse, som stadig rumsterer? Fascinerende sMuK! venligst...
| Lau G.N. | 2012-06-18 23:52:55 |
jeg kan godt lide de vidunderlige billeder du danner i mit sind med dit digt.
jeg ser det også som noget med en kærlighed eller et godt venskab....hva mon der skete?
smukt digt, meget levende på sin egen måde.
Hilsen
Natteravnen
jeg ser det også som noget med en kærlighed eller et godt venskab....hva mon der skete?
smukt digt, meget levende på sin egen måde.
Hilsen
Natteravnen
| HBkur | 2012-06-19 22:05:38 |
Mange tak for dine rosende ord, det er jo op til læseren at fortolke. For mig handler det om, at have et åbent sind. Man ved jo aldrig, hvad man møder på sin rejse:-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
