Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Bedsteborger ( tanker fra skuffen )
Bedsteborger ( tanker fra skuffen )


Forfattersiden.dk
Forfatter: Eva Hald
Skrevet: 2012-03-19 20:50:11
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Dengang jeg var ung.. var det værste jeg vidste bedsteborgerlighed. Jeg så med afsky på bankospillende campister i bilkahabitter og tænkte at det ville være ren nedtur at ende i et sådant ligusterhelvede.
Jeg var udødelig. Evigt ung og kampklar.

Men alderen kom snigende. Det startede stille ud, med en lille lejlighed, mand, 2 børn og en altankasse, hvori jeg dyrkede brøndkarse.
Før jeg nåede at se mig om var børneflokken forøget med en efternøler.
Lighusterhækken dannede læ i haven, til vores lille rækkehus.
Vi læser reklamer og køber ind i Bilka eller Netto, alt efter hvor de bedste tilbud er.
Hver onsdag er der banko i den lokale bankoforening og jeg har vundet adskillige svinekamme og medisterpølser på disse onsdage.
Bilkahabitten må dog lige vente lidt, ligeså campingvognen.

Men ELLERS er jeg nu, min egen værste frygt. Min udødelighed og ungdom er kvalt af liguster og medisterpølse.

Men NEJ det bliver værre endnu.
Hvad var mon det suverænt værste job jeg kunne gå hen og få.
Jeg ville ha leet, hvis jeg vidste, at jeg skulle ende som hjemmehjælper....
Ja, jeg endte som hjemmehjælper.
Sosu-assistent.
Ja, jeg gik GUD HJÆLPE MIG i skole 2 ½ år for at lære at tørre røv nedefra og op. Hertil stikke med kanyler og påsætte plaster.
Jeg skammer mig nok en smule. Forstår godt når mine unger ikke tager mig med til karrieredag på skolen. Ærlig talt. Hvad jeg kan fagligt kan de lære med et spejl, en smule sadisme og en tur på skadestuen.

Jeg startede med at stemme NEJ til EU. Og JA til Jacob Haugaard.
Nu klinger det ikke helt med min livsstil og Villy drengen er på min like liste på Facebook, hvor jeg spiller Farmville og diskuterer samfundsproblemer i mellemklassen, med mine venner fra dengang alt var nederen, hvis det ikke var berusende eller euforiserende

Suk, det er nye tider og jeg vrider mig.
Men udviklingen fra dengang til nu ”¦.. Jeg ville ha' troet det var løgn, men måske ville jeg ha' sukket lidt lettet. For det med fremtiden lå så langt væk. Var som et fata morgana man aldrig helt kunne se tydeligt for sig, før det blev til støv og forsvandt.

Og jeg har det jo egentlig meget godt her i mit ligusterbefængte rækkehus. Jeg elsker min mand og mine børn. NÅ JA og min HUND. Jeg er sygemeldt med ondt i ryggen, men fordriver tiden med sæbeopera og pulverkaffe.
Og jeg lever.. Jeg er her endnu
Ukrudt forgår ikke så let
Og indeni mig selv, før jeg ser mig i spejlet om morgenen, er jeg stadig 16 år. Har vilde hårfarver, lottestøvler og hullede gamacher. Bøvser alfabetet og har en tro på at blive til et eller andet vildt fedt, når jeg engang bliver stor.

Camilla2012-03-20 13:07:22

Skøn skøn selvironi! Jeg nyder dit sprog og din fortælling, som er meget genkendelig :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk