 |  | Syv af mange |
 |
|
|||||||||||||
|
Den eftermiddag, lige inden Picocio døde, sagde han til sin søn: ”Rid ud i verden på vortesvinet. Ad helvede til. Lige så langt som du overhovedet orker. Men glem ikke ”¦ du må aldrig glemme at lyve.” Da Anders blev født manglede han sin næse. I starten gjorde det ikke noget. Han tænkte ikke over det og syntes ikke det var mærkeligt at alle andre havde sådan en tingest midt i hovedet. Folk var tilmed flinke og var omhyggelige med at lade som om de grinte af alt muligt andet end Anders. Han savnede ikke at pille en ordentlig bussemand eller snyde næsen så snottet flyver til højre og venstre. Han savnede ikke at tage en ordentlig indånding og skrige jubii efter at have slået en prudt. Og han havde aldrig overvejet hvor skønt det måtte være at kildre sig selv under næsen med en fjer eller et stykke garn og nyse fremmede folk lige i hovedet i bussen eller i køen i Netto. Men en dag var der en lille dreng i børnehaven der pegede, råbte og grinte. ”Han har jo ingen næse” ”Skidt med det” sagde Skraldpetto som var kuli -pedel i Anderses børnehave og et par andre kommunale institutioner i området. ”Vi sætter bare en blyant i hullet. Det kan være lige så godt som en næse” Og ganske rigtigt. Der var ingen som undrede sig over at Anders manglede sin næse. Nogle undrede sig over at han havde en blyant midt i ansigtet ”¦ men der var aldrig nogen der undrede sig over den manglende næse. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-07 12:18:39 |
Dettehér er et ganske godt bud på en logisk, spiselig, pædagogisk forklaring på 'anderledes-hed !!!
Sikke dog en idé-rigdom! NU har du da nok til at starte dit eget forlag!
Fortsæt endelig?
venligst ...
Sikke dog en idé-rigdom! NU har du da nok til at starte dit eget forlag!
Fortsæt endelig?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
