 |  | Blyanten |
 |
|
|||||||||||||
|
Krammer min bløde pude Mens jeg samler mine splittede tanker Rækker ud efter min blyant Min bedste ven, min gamle følgesvend Ofte jeg til dig tyer min blyant Da du er den eneste Der kender mig ind og ud Du er der altid for mig Gennem tykt og tyndt Selv da jeg var kun ti Tålmodig du var trods mine fjollede og barnlige drømme Såsom drømmene om at være en legendarisk helt Eller at være en stor modig konge Du var tålmodig med mine underlige spørgsmål Som, hvorfor er himlen blå og ikke grøn? ! Så blev jeg 18 Stadig holder jeg om dig, stolt og ærekær da du er den bedste ven jeg nogensinde har haft Du lytter & lytter & lytter Selvom ingen er tilstede Selv der er du nærværende Du er her altid Selv når ingen er her og ingen bekymre sig Og vi, mine dybeste tanker deler Selv de hårdeste følelser For du krænget ud af mit bryst Du tager det værste af byrden og får mig til at slappe af og hvile Vender mig mod dig når jeg er svag du er den eneste som forstår mig når jeg føler jeg ikke kan tale Du er den eneste Som virkelig kan læse mit taleløse sind Du kender mine dybe hemmeligheder Som du ikke vil afsløre for nogen For dig kan intet skjules Du sætter ord på mine følelser Du hjælper mig med at være den jeg er Opmuntrer mig bestandigt Siger aldrig til mig "du kan ikke" Drømte om at blive en poet Jeg takker dig nu, for du lod mig opdage At jeg kan, kan alt hvad jeg lyster | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-08-30 21:02:14 |
jamen; drømmen 'om at blive en poet' er skam gået i opfyldelse!! Det' et fantastisk levende, følsomt, rørende billede af en ensom - måske forknyt - drengs / ung mand 'hemmeligheder'!
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
