 |  | Ode til Glemslen |
 |
|
|||||||||||||
|
Glem ikke hvad du sagde Men glem hvad du ikke sagde Hvis det er muligt? Det sagte er alt for nemt at glemme Så det er ikke umagen værd Og er jo sagt. Nu må det søge andre Ukendte glemsler. Hvad stiller man så op? Den glemsel holder ikke. Det usagte gør ondt Eller kommer til det Måske Hvis det ikke er Glemt Og det ved man først Når det er For sent Så for en sikkerheds skyld: Glem det! Glem det hellere først som sidst Før du ved af det Før nogen ved af det Og som sagt Ikke mindst dig selv Profylaktisk præanamnestisk amnesi Så er du i sikker havn Helt uden sejl og båd Eller årer Og vinden kan blæse Drømmeløst forbi Og hænderne krumme sig omkring Det De ikke ved De har glemt Til armenes planløse padlen | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-04-22 14:34:35 |
... så nu kan jeg da slet ikke glemme, hvorfor jeg ikke kan huske, at jeg ikke har amnesi.
Må vende tilbage og læse om-igen før jeg kan huske at jeg ikke må glemme at tabe ho'det midt i min kommentar ;)
venligst ...
Må vende tilbage og læse om-igen før jeg kan huske at jeg ikke må glemme at tabe ho'det midt i min kommentar ;)
venligst ...
| nhuth | 2013-04-22 14:57:43 |
Herlig tekst. I en af mine egne historier filosoferer en meget speciel ordhandler, han konkluderer, at "fraværet af glemsel er forudsætningen for ægte tilgivelse"!
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
