 |  | Dagdrømme.... |
 |
|
|||||||||||||
|
Dagtids drømme er de unges frirum, Drømmen om en kvindes kærlige smil. Et smil der drager mig mod hendes mund, En mund der er skabt til hede kysse. Jeg mærker din tilstedeværelse, Din stemme, din duft. Ville ønske du kunne bruge, et helt liv på, at elske mig. Jeg føler mig endelig hjemme, midt i den forbigående sommerbrise, undrende spørger jeg hvorfor? Hvorfor er jeg den heldige? Jeg føler dit nærvær, ved du kan høre mig, dagtids drømme omhandler kvinden i mit liv. Når ikke vi er sammen, længes jeg, Du er umådelig dybt forankret i min sjæl. Goy Wiblemo © 2024 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
