 |  | Nattens nifleri |
 |
|
|||||||||||||
|
Hunden i snor, over vejen forbi kirken lige overfor, hvor vi bor. Så nåede vi da så langt. Mørket har lagt sig til ro. En anden snorhund nærmer sig. Vi skifter spor over vejen langs hækken, med et henkastet blik mod kirkegården. De ligger så trygt der i mørket. Så nåede de da så langt, tænker jeg, mens angsten breder sig for mødet med en snor med puls i begge ender. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-02-07 09:18:48 |
Fint digt for mig som er 65.
Sidste strofe kunne tydeliggøre, at det ikke er angsten for mødet med snoren - men angsten for snorens længde og brudstyrke, der er berettiget og forståelig.
God tur!
Vh.Nhuth
Sidste strofe kunne tydeliggøre, at det ikke er angsten for mødet med snoren - men angsten for snorens længde og brudstyrke, der er berettiget og forståelig.
God tur!
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Angst er en uberegnelig størrelse, der dukker op uden forudgående varsel, men du har ret i, at alderen kan have en vis betydning.
dbh
hj