 |  | Glaspigen, det tredje af de 4 digte jeg skrev da jeg var indlagt for anoreksi |
 |
|
|||||||||||||
|
Alle ser gennem hende Alene og forladt Pas på hun ikke taber det fine hoved Af det fineste kinesiske glas Og dog så slidt og i stykker Står hun der på hylden Børnene må ikke nærme sig Højest rører ved den røde kind Hun må jo ikke splintres Om natten ved midnatstid Glider hendes skygge forbi Og drypper blod på gulvet I en lille æske På fuldmånens bord Ligger hendes blødende hjerte og venter Om hendes hals hænger en løkke Den løkke der tog hendes dukkeliv Den lykke hun aldrig så | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
