Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Ingen undskyldninger
Ingen undskyldninger


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2015-01-19 15:29:23
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jeg kan lige så godt lade være med at undskylde på foran
for det nytter alligevel ikke noget når nu jeg mener hvert et ord
og i sidste ende er det jo det vigtigste
altså at mene hvad man siger og gør og tænker og skriver
og fandtes der en knap på facebook
der indikerede at ’jeg-brækker-mig-bare-ved-synet-af-dit-navn’
og ’du-er-simpelthen-ikke-så-lidt-fræk-at-sende-hjerter-når-nu-du-godt-ved-at-jeg-stadigvæk-er-i-kulissen’
og ikke mindst ’tænk-at-du-kan-være-så-upassende-efter-så-kort-tid-din-klamme-kost’
for jeg ved jo godt at du ikke kan lade hende være og da slet ikke nu
hvor der er frit spil og ingen panelsnigeri
lige meget hvad der så bliver fortalt
for I tror da sikkert på det selv
det er bare så hamrende hårdt at være den der sidder tilbage
med følelsen af ikke at mangle og derfor græde alene
ned i tasteturet imens jeg leder efter de satans knapper
og havde de fandtes havde jeg trykket og liket når nu jeg ikke kan tæve dig
eller hende du sender hjerter til
der før i tiden
i hvert fald for en stund
var min helt alene
men så kom flodbølgen af dårligdom og svigt på skift
og derfor leder jeg forgæves efter de stride knapper
fordi det gør så eddersparkemig ondt der hvor jeg ikke er stoppet med at elske
for man stopper ikke bare sådan med at elske
eller huske
heller ikke selvom man har lagt ringen og sover alene under dobbeltdynen
og prøver på ikke at være for nem at lokke tilbage i spindet
men det er som om mit hjertets udkårne fra fortiden ikke kan se
at man må lide for at komme videre
dog led jeg ikke nær så meget hvis blot der fandtes disse knapper
eller allerhelst en delete-knap
der kunne få hende der modtager hjerter og gud-ved-hvad-ellers
til at vælge
før jeg vælger fra eller finder blokeringsknappen
for at skåne mit endnu ikke færdiglimet hjerte
og den mavepine der gang på gang finder mig og vender min styrke
så jeg græder ned i sovsen og skriger ned i puden
fordi jeg for fanden ikke kan klare at være i sorgen alene
når nu vi faktisk er to der ikke længere har en at tage med til familiefødselsdagene
så jeg kommer forsat ikke med undskyldninger for at være gået i stykker
eller for hvordan jeg prøver at reparere det der blev ødelagt.

haleløs2015-01-19 17:59:49

intet mindre end fremragende, originalt, genialt ...
venligst ...
PS "med følelsen af ikke at mangle og " ?? hmmm... en smule rodet her ;)
NannaLA2015-01-24 10:58:24
Åh, jeg ved det godt. Jeg har den stadigvæk lidt i værksted :-)

Mvh Nanna

Lau G.N.2015-01-24 15:48:47

Hmm... jeg er uden ord....måske fantastisk passer godt her, eller vidunderligt.... måske lærerigt... Det vækker tanker og minder.. for jeg kan godt relatere til det.... meget. Smuk og hjerteskærende.

Hilsen
NatteRavnen
NannaLA2015-02-01 19:15:42
Kære Natteravn,
Mange tak for din fine kommentar! Den er jeg meget glad. Dejligt, du kan relatere til ordene.

Mvh Nanna

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk