Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Jeg sover
Jeg sover


Forfattersiden.dk
Forfatter: chilsen
Skrevet: 2014-10-08 22:28:26
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Tunge mørke tæpper
har belagt mine øjne
med glimmer
der minder om stjerner
der er i stykker
og jeg sover
for evigt
en gang til

Jeg har Torneroseønsker
Komafantasier
der giver min dyne kræfter
til at holde mig nede
under varmen
og trygheden
Og her
forbliver jeg
tung

Selvom sengelampen tændes
klokken 6
i lejligheden overfor
bliver jeg liggende
Selv når ham på 3.
øver sig på sin guitar
klokken 11
bliver jeg liggende
og selv hvis Steen Jørgensen
bankede på min altandør
ville jeg blive liggende

For det er nat
og denne nat vil vare evigt
Den har lagt sig i mine lunger
i min mund og mine øjne
Den ligger og dirrer
under min hud
som små kryb
der hver vejer et ton
og jeg kan ikke rejse mig

Og ved hvert stjerneskud
ønsker jeg så fantastisk oprigtigt
at mørket vil splitte sig
og komme ind af mit vindue
så også jeg kan stå op
og være frisk og klar
som min nabo
og hendes nabo
og hans nabo

Men jeg passer ikke ind
i København
For København er en by
der aldrig sover
mens jeg er et menneske
der aldrig vil vågne
Så fuck mit potentiale
der forsvandt
med min selvrespekt
og min energi
for nu er jeg lige her
igen

haleløs2014-10-09 12:09:49

fremragende portræt af ... resigneret ugidelighed, nostalgi og vilde fantasier!
venligst ...
PS "Jeg har Torneroseønsker" andre udtryk dækker tilstanden endnu bedre: 'nærer, huser' mv
chilsen2014-10-13 00:08:35
Uh, ja det kunne man godt. God idé og tak! :D

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk