 |  | digt 06-08-2012 |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg børstede støvet af mine fingre Ventede på at hedebølgen ville forsvinde og på at mine øjne ville åbnes Jeg hoster skidt ud mellem mandlerne Spytter ud på plankegulvet Mens splinterne i mine fødder bare bliver flere og flere Loftet smider stykker ned på mit hår og jeg forestiller mig at det er gråt Måske jeg nu ser gammel ud og ikke længere så ødelagt Du fortæller om at du elsker at fikse det der er i stykker Hvordan du vil fikse mig og fjerne det der knæk i min stemme og mørket i mit blik Du siger du kan se at jeg er ødelagt og det fascinerer dig evindeligt Men du har bare taget mig og sat mig fast uden at spørge om jeg ville være en del af dine sindssyge lege Du har bare sat et bind for mine øjne alene fordi du tror at dét vil få mig til at se lyset Fordi du tror at tvang vil få mig til ikke at elske en anden http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/08/06-08-2012.html | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
