 |  | Det sidste der dør |
 |
|
 |
||||||||||||
|
Jeg har en splittet mand siddende under huden som borer og skærer i den inderlighed jeg ville ønske jeg havde Her kravler han omkring og river mig op mens jeg ligger ventende på min ryg og erindrer tiderne hvor han befandt sig udenpå min krop Nu hvisker han løgne i mine ører og får mig til at tro på at alt kan lade sig gøre i mit dumme eventyr her på tredje sal Han fortæller om forhenværende, fraværende tanker jeg besad da vi ønskede os bort og jeg troede på at elendigheden ville ophøre Men i denne by er den evindelig og forhekser os alle ligesom hans tilstedeværelse der får mig til at rive huden op i forsøget på at slippe væk Her overbeviser han om fremtidig lyksalighed Den der latterlige uopnåelighed og minder mig om at jeg er et levende eksempel på at håbet er det sidste der dør http://ceciliesund.dk/?p=2409 | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-12-02 11:16:14 |
Hej, og tak.
Igen et digt der går direkte ind under min sarte hud.
Vh.Nhuth
Igen et digt der går direkte ind under min sarte hud.
Vh.Nhuth
| chilsen | 2013-12-02 11:17:38 |
Det glæder mig! Tak! :)
| haleløs | 2013-12-28 17:14:36 |
DYGTIGT gjort; især er hele 3. strofe fremragende indlæst! venligst ...
| chilsen | 2014-01-07 17:16:08 |
TUSIND tak! :D
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
