![]() | ![]() | Stegte ål 1 |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Det var søndag formiddag. Far havde været ude og stange ål. Nu svømmede de rundt i en zinkbalje med vand. Inden ålene skulle spises skulle de jo afslimes. Baljen blev sat ud på gårdspladsen og så var det af med sokkerne. En ,to, tre så var det op i baljen og træde mellem ålene. Det var rigtig sjovt. Det var søndag og klokken har været ca. 9,30 da præstens pige kom for at spørge om jeg skulle med i kirke. Det skulle jeg ikke, men jeg fik overtalt hende til, at hoppe op i baljen sammen med mig. Vi grinede højt og hendes hvide knæstrømper tog godt fra af ålenes slim. Fortryllesen blev brudt, da kirkeklokkerne begyndte at slå, så kom hun jo i tanke om hvorfor hun var sendt af sted for at hente mig. Jeg tror at vi fortsatte lidt endnu. Jeg har sikkert sagt at hun jo nok fik en skideballe alligevel så vi kunne jo lige så godt blive færdige. Efterfølgende skulle ålene så fanges. Det var lidt lettere nu de ikke var så slimede mere.. Den aften nød jeg at spise stegte ål. Af en eller anden grund blev præstens pige aldrig mere sendt ned for at hente mig til gudstjeneste. |

![]() | haleløs | 2011-05-26 20:55:45 |
Lyslevende. SJOV! Velskrevet. Vi 'høstede' også masser af ål ... i min barndoms sommerferier ... på en enlig, lillebitte, norsk ø.
venligst ...
PS tror nu nok, det hedder 'STange' ål? VI fangede dem nu godt nok selv i åleruser ;)
venligst ...
PS tror nu nok, det hedder 'STange' ål? VI fangede dem nu godt nok selv i åleruser ;)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Desværre ville han jo ikke have os med ud at fiske så det var en meget stor gave at få lov til at være med. Måske var det for at han kunne slippe for at ro. Det passede mig fint for jeg elskede at få lov til at ro.