Nedslaget er godt ramt, da sætningen er central for tekstens tema, Begreber som 'salvelse' 'besværgelse' 'forbandelse' og 'indvielse' refererer til en religiøs understrøm. Ikke nødvendigvis seksuel, men snarere menneskelig adhæsion. Indvielse/helliggørelse er i denne kontekst som en metafor for menneskelig sammenhængskraft og humanisme, teksten er skrevet i pluralis, med 'os' som flok, art, -åndeligt eller fysisk, 'dig' og 'dem' er andre, fremmede, idealer eller fjender. Jeg har forsøgt at skabe en båndsløjfe, så teksten stopper hvor den begynder, -eller omvendt. Et billede på tidløshed, både symbolsk (via tekstens alluderinger til liturgi og riter) og som en fysisk ellipse på digtets handling.

Indledningsvis var temaet en slags elegi over grænseflygtninges sjælelige omkostninger og vilkår (jf fx '(...)forøger os i bevægelser fra vest' / 'endnu gemt i flugtlinjer' / 'tvinges vi over grænser' / 'spredes atter i hav' osv) Senere kom der flere lag på.