Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Min lyssky inspiration
Min lyssky inspiration


Forfattersiden.dk
Forfatter: Frk. Jeff
Skrevet: 2014-11-30 23:46:08
Version: 1.3
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Jeg har ofte ledt efter hende
Aldrig særlig ihærdigt
Hun påstår jeg var ligeglad.

Det har jeg aldrig været.
Jeg har blot været uinteresseret.

Hun er skuffet over mig
Som så mange andre for tiden

Når jeg nu byder hende op til dans
Er hendes svar
At hun hellere vil lade stolens kolde ryg
Kærtegne hendes hud
Fremfor mine varme hænder.

Hun kalder mig en hykler
Hun af alle ved
At jeg søger det uanstændige
I en synonymordbog

Jeg fnyser og beder hende skride
Havde aldrig troet hun ville gøre det

Jeg kigger efter hende
Forsøger at følge hendes fodspor
Jeg kan svagt ane dem i et erotisk maleri

Uden kulde har jeg ingen bitterhed
Ingen inspiration
Og intet savn.

Hvis hun kunne høre mig nu
Ville jeg bede hende lukke ørerne.

Nu kan du se hvad der sker
Når du ikke er her
Kom og hjælp mig tilbage.
Uden dig er jeg jo bare mig.

haleløs2014-12-12 12:39:13

ligeglad & u-interesseret + 'bare mig' er en fin ramme om et mislykket erobringsforsøg, uanset om det så stod på i årevis eller blot en enkelt aften på runde på byens diskoer ;)
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk