 |  | Ude på marken. Under stjernerne. Alene. |
 |
|
|||||||||||||
|
Vi har så travlt med alle andre og med at give dem vores opmærksom og reaktioner Vi glemmer rent og nemt hvad vi er Vi glemmer hvem vi er Vi glemmer hvordan vi ser ud inderst inde når solvognen har trukket sig tilbage for at vige pladsen for månen og alle dens stjerner For hvem er vi når mørket har taget over? Hvad og hvordan siger vi ting til alle de andre? Hvordan ser de os når mørket falder på og alt bliver tætomslynget af stjernerne og deres energi og håb. For fra stjernerne lyser et lille og kæmpe håb om bedre tider og kærlighed, frihed og glæde Under stjernerne, ude på den mørke mark står han der nemlig Han har ventet så længe på det. Stilheden, det tyste og en verden fuld af tanker, idéer, konspirationsteorier Han glemmer dem derhjemme | ||||||||||||||
 | haleløs | 2015-06-25 09:48:02 |
sikke vel iscenesat 'himmelrummets konspirationsTEORIER' afsæt!
Dette her kan jo føre til ... hvadsomhelst!
venligst ...
Dette her kan jo føre til ... hvadsomhelst!
venligst ...
| siggerius | 2015-06-25 16:04:52 |
Hvad mener du haleløs ?
| haleløs | 2015-06-25 18:56:28 |
... at jeg opfatter ovenst. tekststykke som indledning til et - gerne romantisk - eventyr ;)
| siggerius | 2015-06-25 19:59:05 |
Arhhh... :) Tror at jeg holder mig til mine digte og nogle små historier ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
