Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Gud kan sq da ikke lave mad.
Gud kan sq da ikke lave mad.


Forfattersiden.dk
Forfatter: Mik-Mak
Skrevet: 2011-10-29 00:24:53
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


((Øv nåede desværre ikke at indsende min novelle inden deadline, men så poster jeg den bare som et indlæg her istedet. :))

Gud kan sq da ikke lave mad!!

Telefonen ringer! Det er arbejdes telefonen.  Den første tanke der flyver igennem hovedet på mig er. Hvad fanden, det kan ikke passe den burde være slukket. Min ferie er startet og jeg er offline. Jeg prøver at ligge på, men der sker ikke noget. Den bliver ved med at ringe. Det er som om at det bliver højere og højre. Nu begynder jeg at tænke, det kan da vel ikke være, at jeg allerede er blevet ’ramt’ af det syre jeg tog 5 min inden den begyndte at ringe.

Det har været en lang, hård og ikke mindst stressende arbejdes periode. Jeg er spin doktor for præsidenten af et stort firma, som har fucket lidt op. Tilværelsen er blevet ret så meget forværret for mange uskyldige sjæle. Jeg kunne ikke mere. Så jeg valgte at tage ferie i et stykke tid. Tanken var hvorfor ikke koble helt fra og så forsøge at break on through to the other side, som den gode Jim Morrison sagde det. Har prøvet det en enkelt gang før og det faktisk også på et lignende tidspunkt. Hvor det hele var begyndt at virke meningsløst. Jeg tænkte lad os se om syren endnu engang vil kunne hjælpe mig med at se en dybere mening.

Den bliver ved med at ringe. Jeg tager den. ”Hallo. Hvem er det”? En stemme som jeg ikke har hørt før siger. ”Det er gud og jeg har brug for din hjælp”. What det kan ikke passe, det er sq nogen der tager pis på mig ude fra arbejde, tænker jeg. Lettere irriteret siger jeg. ”Fuck jer, jeg har fri”. Og smider på lige efter. Tankerne kredser om hvem det kan være der prøver på at være sjov. Jeg slukker telefonen og tager batteriet ud. Sådan nu skal jeg bare nyde det mit sind har at tilbyde tænker jeg og tænder for musikken. Musikken spreder sig i rummet og jeg begynder at slappe af. Tankerne kredser stadig lidt om hvem det dog kunne være der er spøgefuglen. Stille og rolig begynder de at vandre. Lige pludseligt lyder det igen som om jeg havde en telefon til øret og det er den samme stemme som fra før. ”Hallo hørte du mig ikke? Jeg har brug for din hjælp”. Jeg farer op, men samtidig godt klar over at det højest sandsynlig er syren der snakker. Kigger på klokken og tænker shit der er kun gået 15 min, det her nymoderne syre sparker noget tidligere end jeg er vant til. Der nok ikke andet for andet end, at omfavne tanken og se hvad der sker. Jeg svarer. ”Ja hallo. Hvad så? Hvad kan jeg gøre for dig? Du ved godt at jeg ikke tror på dig”. ”Ja det ved jeg, men det er lige meget. Jeg tror på dig og at du kan hjælpe mig”. Blev der svaret i øret på mig. Jeg smiler lidt uforstående ved tanken om at det er denne retning trippet har valgt, at tage for jeg er ikke religiøs på nogen måder. ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Svarer jeg. ”Luk øjnene, så ser du”! Svarede gud. Jeg lukker øjnene. I det samme jeg gør det er det som om, at jeg blev suget op og ned samtidig for derefter at ende i et rum der virkede uendelig. Forstil dig et hvidt rum hvor du ikke kan få øje på hjørnerne. Jeg tænker hallo uden at sige hallo. Der bliver prompte svaret hallo. ”Hvor er jeg”. Tænker og siger jeg samtidig med nu. ”Du er der hvor du skal være for at forstå mig” Det lyder som om at det kommer fra alle retninger i rummer. Så jeg kan ikke spore mig ind på hvor i rummet stemmen kommer fra. ”Ok. Og hvad er det så at jeg skal hjælpe med? Kan jeg ikke se dig? Så er det meget nemmere at kommunikere”. I det samme foran mig opstår der et lille lysende pulsende atom. Det mærkes som om at den kigger på mig. Selvom man ikke kan se hvad den skal kunne se på mig med. Jeg rækker ud efter den og samler den op. ”Nå hvad kan jeg så hjælpe dig med”? I kommanderende tone begyndte atomet at pulse i takt med ordene. ”Ja altså. Du bliver nød til at fortælle verden at de ikke længere skal personificere mig på nogen måder og at jeg er ens over for jer alle. Jeg dømmer ikke. Jeg vil bare gerne have at i skal udvikle jer og holde af hinanden. Dumt at slå ihjel over mig. Tænk på dig selv som en enhed i en helhed, hvor alle arbejder for dig og du arbejder for alle. I på kanten af et gennembrud eller et sammenbrud. Find ud det.” Jeg nåede ikke engang at svare inden jeg kom tilbage til mig selv og i det sommerhus jeg har lejet langt væk fra alting og midt ude i ingenting.

haleløs2011-10-29 05:47:07

en stofmisbrugende spindoktor på sommerhusferie får sig en snak med en moderne Gud, som forudsiger at (om)verden vil enten implodere eller eksplodere.
Sjov idé, du! Sikken skam, tiden løb fra forfatteren ; )
Hold øje; der dukker hele tiden nye konkurrencer op, her inde!
venligst. ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk