 |  | 01-07-2012 |
 |
|
|||||||||||||
|
Af og til begynder jeg at savne dig så meget at jeg kradser sår igennem min egen ryg alene for at mindes dine alt for pæne negle Så sidder jeg der med munden halvt åben øjnene lukkede og mærker hvordan blodet langsomt farver ryggen Så maler dit ansigt sig igennem mine tanker og jeg ser dine øjne blive matte og tunge Som altid når vi drak for at ikke kvæles i stilhed Af og til savner jeg dig så meget at jeg river mig selv i håret men bliver skuffet over at jeg ikke kan gøre det hårdt nok Bliver skuffet over at være så langt fra dine hænder http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/07/01-07-2012.html | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
