 |  | om vandrende pinde, nødvendighed og besindighed bl.a. |
 |
|
|||||||||||||
|
som en vandrende pind forsvinder jeg ind ind i en verden, hvor det er svært at vælge min tallerken som et barn leger med sin legetøjsøgle, leger jeg med min voksendomsnøgle er stadig et barn, men følger tidens tarm af nødvendighed og besindighed - er jeg måske på vej til anstændighed hed, kærlighed, hed, fordomsfuldhed, hed, herlighed - lejlighed særlighed, er jeg, det ved jeg, det mærker jeg - det siger jeg kærlig, særlig, mærkelig, lig dig, lig mig, lig dem - lig os os, vi, de, dem - mennesket menneske, søn, datter, kone, mand, ven, kammerat, allieret og fjende alle er vi - mennesker mennesker på et skrøbeligt fundament, uden helt at have forstået vores incitament som en vandrende pind, forsvinder jeg igen ind (Copyright, Kristoffer H. Sørensen, Juni, 2013) | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-03-18 10:17:39 |
interessant, veldrejet tankespind. Mer'? venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
