 |  | I endeløse cirkler |
 |
|
 |
||||||||||||
|
Energien mellem folk åbner grillens aften-menu. Der hvor fritterne har skræl på, og kyllingen er skåret over i to. På disken velbrugte overflade giver neonlysets sterile blålys genskind i fedt og spildt sukkervand. Gekild råber op i overrasket klarsyn han påpeger sin egen forsvinden. Vi kigger undrende på ham mens han går i opløsning over en halvspist bakke løgringe. Nu er vi kun resten tilbage. Den højthattede skikkelse i hjørnekrogen med de stikkende øjne træder skyldtynget frem for og tilkæmper sig den sidste rest af den efterladte nummer fireogtredive med remoulade. Han fanger mine øjne idet en arm springer ud af rygstriberne på hans jakkesæt og griber efter saltet. Mit ansigt begynder at dryppe og blinke af sved og eddikelugt mens mit blik langsomt stivner på hattemandens groteske tandsæt. "Hey dig, din trearmede djævel, hold dig fra Gekilds ringe af løg!" Jeg siger det med eftertryk og ubehag. Han smiler en forvrænget latter og fjerner sit blik. Jeg har gjort min del, mere kan man ikke forlange. Jeg gratulerer mig selv for min heroiske indsats sange vil utvivlsomt blive sunget om min heltedåd. Nu nikker jeg endda smilende til den behattede satan Ja jeg takker ham næsten for at have givet mig muligheden for sådan at vise mit værd. "Sikke jeg kan!" tænker jeg og holder triumferende en frityrestegt kartoffel op imod det osede loft som en rider ville løfte sin kårde "sikke jeg kan!". Jeg fejre min hæder med et behændigt dyk i den krydrede dyppelse. Sigøjnerkvinden i den anden ende af disken skaber postyr da hun nægter at betale for sit tilbehør. Men de buttede arme på grillmanden (der vistnok er Hunner) laver lufthuk med en imaginær sabel. Hans pelsede hattetøj drypper af fedt mens den vrisser fremmede skældsord i takt med hans fagter. Hun forbander hans førstefødte inden hun bukker under for ubehaget og betaler den ekstra femmer. Sådan sker der altid noget til at distraherer os på grillen til højre for Jupiters måner men hvad vi bliver distraherede fra er der ingen, der ved måske Gekild fandt svaret i sin bakke med olie-kogte grøntsags cirkler "Hey dig, din overbearmede tyveknægt, vig bort fra Gekilds rester!" jeg gentager succesen fra før og mødes af samme dyriske hånlatter "sikke jeg kan!" Men alle har vi vores sag for jeg kigger på menuen engang til og betænker om en dessert nummer fem ville tilfredsstille mig. Jeg må konkludere at jeg ikke ved det - og beslutningen bliver derved at stirre på væggen i stedet Jeg griber min jakke fra plastiksædets turkise stoleryg idet jeg forlader beværtningen og træder ud i intetheden. Da jeg rammes af støvkornene der stille suser rund i kosmos påmindes jeg med en velkendt bitterhed at det heller ikke denne gang kom tættere på en forløsning | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
