Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
I endeløse cirkler
I endeløse cirkler


Forfattersiden.dk
Forfatter: Lantow
Skrevet: 2014-08-02 18:30:26
Version: 1.5
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
Der er tilknyttet en lydfil til denne tekst. Tryk her for at høre lydfilen.


Energien mellem folk åbner grillens aften-menu.
Der hvor fritterne har skræl på, og kyllingen er skåret over i to.
På disken velbrugte overflade giver neonlysets sterile blålys genskind
i fedt og spildt sukkervand.

Gekild råber op i overrasket klarsyn
han påpeger sin egen forsvinden.
Vi kigger undrende på ham mens han går i opløsning over en halvspist bakke løgringe.
Nu er vi kun resten tilbage.

Den højthattede skikkelse i hjørnekrogen med de stikkende øjne
træder skyldtynget frem for og tilkæmper sig
den sidste rest af den efterladte nummer fireogtredive med remoulade.
Han fanger mine øjne
idet en arm springer ud af rygstriberne på hans jakkesæt og griber efter saltet.

Mit ansigt begynder at dryppe og blinke af sved og eddikelugt
mens mit blik langsomt stivner på hattemandens groteske tandsæt.
"Hey dig, din trearmede djævel, hold dig fra Gekilds ringe af løg!"
Jeg siger det med eftertryk og ubehag.

Han smiler en forvrænget latter og fjerner sit blik.
Jeg har gjort min del, mere kan man ikke forlange.
Jeg gratulerer mig selv for min heroiske indsats
sange vil utvivlsomt blive sunget om min heltedåd.

Nu nikker jeg endda smilende til den behattede satan
Ja jeg takker ham næsten for at have givet mig muligheden for sådan at vise mit værd.
"Sikke jeg kan!" tænker jeg
og holder triumferende en frityrestegt kartoffel op imod det osede loft
som en rider ville løfte sin kårde "sikke jeg kan!".
Jeg fejre min hæder med et behændigt dyk i den krydrede dyppelse.

Sigøjnerkvinden i den anden ende af disken skaber postyr
da hun nægter at betale for sit tilbehør.
Men de buttede arme på grillmanden (der vistnok er Hunner) laver lufthuk
med en imaginær sabel.
Hans pelsede hattetøj drypper af fedt
mens den vrisser fremmede skældsord i takt med hans fagter.
Hun forbander hans førstefødte
inden hun bukker under for ubehaget og betaler den ekstra femmer.

Sådan sker der altid noget til at distraherer os på grillen til højre for Jupiters måner
men hvad vi bliver distraherede fra er der ingen, der ved
måske Gekild fandt svaret i sin bakke med olie-kogte grøntsags cirkler
"Hey dig, din overbearmede tyveknægt, vig bort fra Gekilds rester!"
jeg gentager succesen fra før og mødes af samme dyriske hånlatter "sikke jeg kan!"

Men alle har vi vores sag for
jeg kigger på menuen engang til og betænker
om en dessert nummer fem ville tilfredsstille mig.
Jeg må konkludere at jeg ikke ved det - og beslutningen bliver derved
at stirre på væggen i stedet
Jeg griber min jakke fra plastiksædets turkise stoleryg idet jeg forlader beværtningen
og træder ud i intetheden.

Da jeg rammes af støvkornene der stille suser rund i kosmos
påmindes jeg med en velkendt bitterhed
at det heller ikke denne gang
kom tættere på en forløsning

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk