 |  | En sommerdepression |
 |
|
|||||||||||||
|
Endelig er den lange, lyse sommer forbi. Endelig kan hun ånde lettet op og slappe af. Nu kommer den længe ventede efterårsperiode, der munder ud i vinteren. Kulden annoncerer sin ankomst ganske gradvist, så hele herligheden ikke kommer på en gang. Alle hendes organer jubler, når hun fra sit loftsvindue ser blæsevejret byde bladene op til dans. Fryden i hende bobler, og hun føler sig så let og fri. Sommeren glider i baggrunden, hvor den hører hjemme. Velkommen vinter! Velkommen kulde og indendørs hygge. Velkommen våde snefnug og røde kinder. Farvel dage med hedeslag og svedpletter. Nu kan hun falde til ro og lade vinden rense sin krop for sommerens sorger og nedture. Hun kan smide sig på græsset, se fuglene flyve sydpå og glemme alt om sin sommerdepression. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-04 10:33:22 |
ja; JEG foretrækker osse selv efteråret! I denne (for) korte meget velformulerede tekst savner jeg dog noget om naturens efterårs-farvenuancer osv. ... MEN forstår selvf. udmærket, at teksten (primært) handler om Hp's lettelse over at slippe af med 'den laaaange, varme, lyse sommertid' ;)
venligst ...
PS kunne 'Fryden i hende bobler, ...' mon ikke beskrives endnu bedre ?
venligst ...
PS kunne 'Fryden i hende bobler, ...' mon ikke beskrives endnu bedre ?
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jo... "Fryden i hende bobler" er ikke det mest præcise udtryk - klichéerne er nogle farlige fælder for mig