Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Fanget i lanternens spind
Fanget i lanternens spind


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2012-10-02 11:20:22
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


En frostklar nat i København
bærer jeg mine tanker i en lanterne.
Mit hoved banker
eller også er det min puls, mit hjerte, min håbefulde sårbarhed?
Noget banker.
Og brostenene hilser på mine nøgne fødder,
lyssignalerne på mine blanke øjne.
Hvor længe kan et menneske gå?
Hvor meget kan samme menneske flyve, hvis vingerne er flossede?

Lanternen blinker,
en taxachauffør vender blikket
og jeg kan stadig mærke varmen fra dine søde læber
(sukker, røg, mint).
Kan et menneske blive smukkere for hver dag der går? - Hvert sekund?
Kan samme menneske holde både nøgle og lås til dit hemmelighedskammer?

Mine arme skjules ikke,
København kærtegner min hud alle vegne;
min sjæl over det hele.
Og alligevel er alt
jeg har brug for
din tunge.
- Tal til mig.
Rør mig.
Vær den udødelige flamme i mit tankespind,
den kolde vind i mit ansigt,
stjernebilledet over Den Franske Skole.
Hvornår er mennesket i stand til, at opdage og udtrykke følelsen af behov?
Hvorfor udtrykker samme menneske følelser af ensomhed i mængder?

Jeg tænder min lanterne
med skæret fra dine øjne og en varmelampe i Nyhavn.
Sænker den forsigtigt til jeg mærker
følelsen af overfart i mit hoved,
skvulpene i min hals,
og lader en turbulent masse leve videre på havet
imens du kysser mig på øreflippen
og roligt puster varm luft ind i mig.
Er mennesket stærkt nok til at elske?
Er samme menneske stærk nok til, at åbne for lukkede døre og genstarte sig selv?

haleløs2012-10-02 12:10:17

nemt at se dine smukke billeder af København for mit indre øje ... mens jeg vandrer barfodet hjem fra hede kys til Nyhavn under stjernebilleder ... for så at skvulpe i ... uff, du; NIX; dét snavsde va...
venligst ...
PS
"Hvorfor udtrykker samme menneske følelser af ensomhed i mængder?" ?
"... at åbne for lukkede døre ..." ???
hmmm ...

nhuth2012-10-09 12:51:36

Spændende. Jeg ser dels en collage med brudstykker stærke tekster - og dels som en meget brugt, stor og næsten helt farvemættet palet, som maleren valgte at udstille under titlen "Årsværk"!
Vh.Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk