 |  | Ved sømandens grav. |
 |
|
|||||||||||||
|
En let brise bliver til vind kølighed afløser den lune efterårsdag bruset overtager samtalen en armé af kaos suger tankerne ud bliver et med det våde element vi har ingen blomster med der er øde på tilskuerpladsen affald ligger i naturens lyse jord det er en dag uden horisontlinje en eskadrille vildænder forsvinder farveløse former fylder ud hæver sig i kanten som statuer ved en verden hvor kulde og fråd er evig liv en sømand kæmpede engang en lang og fortvivlet kamp mod kræfter der ikke ænsede hans nød lyden der overdøvede hans dødsskrig spurgte ikke om lov han brugte sit liv langt væk fra hjemmet hans gravsten er altid i bevægelse | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
