 |  | Monologer #1 |
 |
|
|||||||||||||
|
"jeg kan godt li' bare at gå rundt i byen og mærke efter. Det er som om man kan mærke byens forandring pulserer igennem en. Forleden gik jeg ned og satte mig ved det grønne område mellem Paxdon monomentet og faghuset - jeg sad bare og fornemmede livet passerer næsten hele dagen" To små fuger i siden af hendes øjne kom til syne idet hendes ansigt lyste op i et erindrende smil. "Så tog jeg hjem bagefter og havde de mest vidunderlige drømme" "Det lyder virkeligt hyggeligt Chen. Har du lyst til at fortælle hvad du drømmer om?" "Ofte drømmer jeg om naturen ... jeg syntes altid at være en del af den" Hendes øjne blev blanke og hun så ikke længere på Sophie men kiggede i stedet ufokuseret over hendes skuldre med blikket fikseret et sted på muren bag hende "Sidste nat drømte jeg om en bikuppe. Det var mere en fornemmelse end noget andet - jeg var vidst nok en bi - eller måske et lille støvkorn på vingen af en bi - men jeg kan huske at alle mine sanser var overfyldte af en varme og en blød kærlighed til alle andre i drømmen. Jeg var en del af et eller andet større end kun mig ...." Hun syntes at kæmpe med ordene, som om hun prøvede at forklare en fornemmelse, hun ikke helt kunne oversætte "selvom jeg ikke kunne se hele bikuppen havde jeg stadig den underligeste fornemmelse af at vi allesammen var forbundede - som om vi alle sammen udfylde vores rolle i noget meget meningsfuldt, noget meget større end bare os selv ... " Chen syntes at have talt sig tilbage i drømmen og Sophie træk vejret meget stille i frygt for at bringe hende ud af den igen "jeg bevægede mig i takt til den summende bløde rytme, som alle var med til at skabe, og vi syntes alle at humme en melodi - eller måske var det mere en bølge der bevægede sig igennem os i takt med det hav af energi vi alle var del af ... jeg ved ikke helt - det er svært at beskrive." Hendes skuldre sank og hendes øjne syntes igen at fokuserer på verden omkring hende, Hun rystede stille på hovedet "Ej, se nu der - så går jeg igang igen - sikke jeg kan tale hva'`?" hun smilte lidt bedrøvet "Du må undskylde mig søde, jeg kan godt blive lidt fanget på den måde en gang i mellem" "Nej, nej .... det skal du slet ikke være - jeg mener det var virkeligt smuk Chen!" Chen smilte og så ned i bordet uden at sige noget. "Jeg har lige et sidste spørgsmål til - hvis det er okay med dig?" "selvfølgeligt, det er virkeligt hyggeligt at kunne tale lidt om sånoget'" "det var godt at høre ... det kan godt virke som et lidt indående spørgsmål, men det er en del af retningslinjerne for vores projekt" Hun så på Chen med et lidt undersøgende blik, og fortsatte så, da hun ikke syntes at blive mødt med modstand "Men, jeg vil spørge hvor ofte du selv syntes at bruge dit NDE?" Chen kiggede spørgende på hende "Jeg er ikke i en position hvor jeg kan holde den slags data for mig selv. Hvis du virkeligt vil vide det er jeg sikker på at du kan finde den data-pakke hos de hvide tårn - jeg har indviliget i at de kan videregive hele min data-profil ... Det kan jo være svært ellers at finde en sekundær indkomst for os her på sektoren" "Det kan være at vi gør det på et senere tidspunkt - men det er vigtigere for os at vide hvor meget du selv syntes at bruge dit NDE ... det er din oplevelse af det, som er vigtigest" "Hmm... jeg har den som regel slået til når jeg går rundt i byen - især hvis jeg finder et godt sted at sidde - så elsker jeg at miste mig selv i det hav af fornemmelser der strømmer igennem en... Men det ved jeg ikke - måske for ofte. Jeg har hørt at det kan være skadeligt i længden, men jeg syntes nu det er rart at åbne sit sind lidt mere for verdenen engagn i mellem - også selvom man måske lidt kan miste sig selv - sån' i tankerne...." "Det var flot sagt" Sophie spejlede Chens lidt bedrøvede smil "Tusind tak for din tid!" | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-30 12:24:56 |
hejsan; er i gang med læsningen
De første elleve linier står alt for rodet; pust mere luft i teksten og skriv direkte tale på ny-linie.
Denne sætning virker selvmodsigende: "... ufokuseret over hendes skuldre med blikket fikseret et sted på muren bag hende"
Læser resten senere ;)
venligst ...
De første elleve linier står alt for rodet; pust mere luft i teksten og skriv direkte tale på ny-linie.
Denne sætning virker selvmodsigende: "... ufokuseret over hendes skuldre med blikket fikseret et sted på muren bag hende"
Læser resten senere ;)
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Fiksere: at fastholde med blikket
Fokuserer: At stille skarpt
Når karakteren her ufokuseret fikserer sit blik, betyder det altså her at hun fastholder sit blik et sted på muren uden at stille skarpt - hun har altså et drømmende blik.
Håber at det kan opklare lidt af forvirringen ;)
Mvh