 |  | Under vingerne |
 |
|
|||||||||||||
|
Og så gik man her og troede At verden var trist og tung Men så vågnede man op ved At solen lyste i øjnene Og da man kiggede sig rundt Gik det op for én At det eneste tunge der havde været Var ens egne tanker på vægtskålen Og man fandt tænderne frem Bag læberne der før vendte nedad Flere tænder Dukkede op Når man gik på gaden For også der følte de noget bedre For det hele var i virkeligheden Smukt og farverigt Vildt, om man ville Og man kunne flyve, Nå langt hvis man turde Og det turde man, For man skulle alligevel ikke andet Den dag Hvor man før troede Man skulle under andres vinger Vidste man nu At det var under éns vinger, Der var mest plads Og det var rart når de sad der Og så var det man blev klar over At det hele var let Som en leg | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-08 17:13:37 |
een nyfortolkning af 'Jonathan Livingston Seagull'? Ku' dette sagtens være!
Og 'JA' - aaalt afhænger jo af 'øjnene, som sér' - osse ens egen situation!
Dine vinger bær' da ... så jeg må lægge nakken tilbage under dine fine 'mimik-metaforer'!
venligst ...
Og 'JA' - aaalt afhænger jo af 'øjnene, som sér' - osse ens egen situation!
Dine vinger bær' da ... så jeg må lægge nakken tilbage under dine fine 'mimik-metaforer'!
venligst ...
| NannaLA | 2011-07-09 10:49:38 |
Lea Amalie - jeg er helt vild med den lette rytme og "sådan lidt trækken på skuldrene over, at sådan er det jo altså bare nu"-stemning i din tekst.
Du afslutter din tekst med en slidt kliché, men i dette tilfælde fungerer det faktisk utrolig godt! Netop fordi stemningen hele vejen igennem har været legende og positiv; det kan jeg godt lide.
Det bedste i teksten er helt klart din smukke beskrivelse af HP's smil;
"Og man fandt tænderne frem
Bag læberne
der før vendte nedad"
^Det er sådan en skøn, barnagtig (på den voldsomt gode) måde at male for læseren på.
SKØN teskt :-)
Du afslutter din tekst med en slidt kliché, men i dette tilfælde fungerer det faktisk utrolig godt! Netop fordi stemningen hele vejen igennem har været legende og positiv; det kan jeg godt lide.
Det bedste i teksten er helt klart din smukke beskrivelse af HP's smil;
"Og man fandt tænderne frem
Bag læberne
der før vendte nedad"
^Det er sådan en skøn, barnagtig (på den voldsomt gode) måde at male for læseren på.
SKØN teskt :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
