 |  | Håbet |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg er vågen, og dog halvt sovende. Mit liv fik en uventet drejning end tænkt. Alt jeg troede på, var ej som forventet. Min sjæl er udstrukket, mine knogler bøjet, intet giver mening mere Min stemme fortaber sig i den tynde luft, råber, men ikke et ord høres. Mine tårer falder som en fontæne, dog er jorden tør som en ørken Hun sagde hun elskede mig, de sagde de aldrig ville forlade mig. Vidste det ej sandt, selvom jeg håbede det var. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
