 |  | Solnedgang På Afbud (*u-færdig : unødvendigt at komm.*) |
 |
|
|||||||||||||
|
Efter to timers bumpende buskørsel og en kortere taxatur fra nærmeste by er de endelig fremme. 'Trænger I til at snakke sammen? Så lad os bytte liv i ferien, 3-vær. lejlighed centralt beliggende i hovedstaden ønskes af kernefamilie i bytte for fredelig, afsondret vesterhavsidyl kun 170 meter fra sofaen til stranden. Uden TV, internet, telefon, vaskemaskine og mikroovn. Tre kilometer gennem granskov til købmanden.' '... og så helt gratis' føjede hun opmuntrende til mens hun med en lige højre krøllede en håndfuld uåbnede rudekuverter sammen og fejede dem ned på gulvet. Hun skubbede døren til hans værelse op. Han var der ikke. Hvem fanden ku' bo i dét rod? Og mon hun ku' få ham med på ideen? Hun gloede ind i køleskabet; godt, hans livret stadig var hotdog ... Hun havde indkøbt økologisk gær, durummel og bøffelmozzarella; men glemt olivenolie og tomater ... hmmm ... . . . . . Hun betaler chaufføren og aftaler at de bli'r hentet igen om præcis tre uger. Hun har med vilje intet sagt til hans far om, hvor de tog hen ... "Hva' fanden er dét hér for en kaleche?" Spø'r han undrende. Det' en udendørs, gammeldags pumpe-brønd.En rusten jernspand ligger på jorden nedenfor. Hun træder nysgerrigt op ad de tre støbte trin, som ser nye ud. Stikker ivrigt jernnøglen i låsen; men døren hopper op ganske af sig selv ved det lette tryk ... "Hallo, hallllo, hallooooOOOOOOOOOOOOOOO" kalder hun prøvende, mens hun betænkeligt skubber kufferten foran sig ind i gangen. Der burde jo slet ikke være nogen? Gennem fire åbne døre flader sollyset ind i entreen. En dør er lukket i. Placeringen passer med den smalle, aflange rude til højre for hovveddøren, så det er nok badeværelset? Støv hvirvler op foran kufferten, som hun skubber foran sig med skinnebenet. Stuen er pæn; men lugter lidt. Sofasættet er tungt og gammeldags. Spisebordet ovre ved vinduet er bleget af solen; men rigtig pænt. Ser ud til, ser også er en overdækket havestue? Hun går over til det aflange vindue i fjerneste hjørne. Det er jo en havedør, og ja; der ER skam en stor, lys udestue. Hun bakser lidt med det stramme metalhåndtag, det er linoliumsgulv derude, og dér står et sammenklappet havebord lænet op mod husmuren ... Hun går tilbage gennem stuen og jo, rigtigt, hér er køkkenet. Med et lillebitte, gammeldags køleskab. Der er ingen køkkengardiner; men hvem skulle osse komme forbi hér? Posten, måske? Hun læner sig ind over køkkenbordet, knipser til de spinkle hasper og skubber ruderne op på vid gab. Han står stadig udenfor hoveddøren og sparker sin nye fodbold op - nu med knæ og hæl - og tæller højt, ethundred'el've, to-olv, tret-ten ... Herfra kan man næsten nå brøndpumpen; men der' da heldigvis også en køkkenvask med vandhane. Hun haler mobiltelefonen op ad tasken og sender en 'vel ankommet' sms-besked. Finder opladeren frem og tilslutter den gennem sikringsmodulet til den fremstående, sorte stikkontakt ved dørkarmen. De spiste på en lille restaurant midt på torvet i byen, og hun fik købt mælk, ost, mel, gær, æg og boller. I morgen vil hun prøve at finde den nærmeste butik. Der skulle vist stå en cykel omme i udhuset ... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
