Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
24-07-2012
24-07-2012


Forfattersiden.dk
Forfatter: chilsen
Skrevet: 2012-07-24 13:58:09
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Det er sådan lidt spøjst
med hvad vi alle bliver og fortier
på grund af jantelove, grundlove og
regler for hvad vi skal lære
Regler for hvordan vi skal agere
Regler der fortæller hvad der er rigtigt
og hvad der er helt og aldeles forkert

Det er sådan lidt spøjst med
alle de ting vi gør når vi nu ved
at de vil få os i fedtefadet og
få os til at græde eller skrige eller
bare lyve endnu mere om de ting
vi føler og gør, som får andre til at tænke
''hvad fanden har hun gang i?''

Jeg finder det lidt underligt
når jeg tager mig selv i at fortælle
noget helt andet end det
som jeg skulle have sagt i starten
alene fordi jeg tænker
det vil de aldrig kunne forstå
eller sætte sig ind i

For jeg gør alt muligt langt ude
jeg aldrig fortæller andre om
alene fordi jeg ikke vil stemples som
en ung lille psykopat der bør have hjælp
til at kommer over de der ting
Ting som man kalder kærlighed som
hurtigt bliver til hævngerrighed

Jeg nøjes med at skrive dem ned
og gemme dem langt væk på min pc
i en mappe i en anden mappe i en tredje mappe
med kodeord og fngeraflæsning
efterfulgt af en lille stemmeoptagelse
som skal lyde helt og aldeles korrekt
Så korrekt at det ofte er svært selv for mig

Det er sådan lidt mærkværdigt
når jeg ridser dit navn ind i min arm
og vasker såret med vodka
Venter på at det heler
så jeg kan gøre det igen
Det er sådan
lidt for mærkværdigt

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/07/24-07-2012.html

Forfatter in spe2012-07-26 00:20:42

Hej Cecilie,

Du skriver jo ganske udmærket, så jeg vil ikke bruge så meget krudt herpå. I stedet vil jeg stille spørgsmål til til kompositionen i digtet.

I første vers lægger du op til noget stort. Her læser jeg nærmest politisk revolution. Dog er der kun én Jantelov og én Grundlov. Ikke flere ;-)

Så kører dine vers lidt på mellemstadie inden du til sidst afslører, at der simpelthen "blot" er tale om skjult forelskelse. I andet sidste vers forsøger du at beskrive, at det er så hemmeligt, at du næsten ikke selv kan finde tilbage til teksterne. "fngeraflæsning" mangler et "i".

Det virker sådan lidt små-crazy det hele.. Men du skriver så meget, at man vel ikke kan forvente at det hele skal være lige godt ;-)

PS - det kan selvfølgelig også være, at jeg simpelthen bare er det ældre end du og derfor lægger nogle andre ting i ordene.. Meeeeeen det tror jeg nu ikke ;-)

/Jesper
chilsen2012-07-26 08:18:10
Kære Jesper. Tak for din kommentar. Politisk revolution? Ej alle her ved da jeg nærmest kun skriver om mænd der giver mig spat :D i danmark er der kun en grundlov og en jantelov, men der er jo flere af dem ude i verden :) det er lidt små crazy det hele, det var min hensigt, og jeg vidste hvor jeg ville hen. Jeg kan godt se at det her digt skilder sig lidt ud fra mine andre, men om det er godt eller dårligt er vel en smagssag :) er glad for du har skrevet din ærlige mening! Det er dejligt. Kan godt se det måske er lidt for rodet, men ja, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med det, men der er noget idet jeg godt kan lide, nemlig at det ikke er så obvious. Du blev måske skuffet? Bare rolig, set gjorde jeg også selv..

chilsen2012-07-26 08:39:05

I bund og grund handler digtet bare om at skjule ting

haleløs2012-07-26 09:35:10

første strofe læser jeg som mange 'forskellige slags (gruppe)loyaliteteter' ... mod familien / svigerfamilien / naboerne / kammeraterne / jobbet ... alle steder har man jo en 'forskellig position', hvorfra man '... bliver og fortier ...' = GENIALT udtrykt!
Og hver gruppe (religion- / sport- / familie- ) har vel nok sine egne jante- og grundlove? (I Sverige har man ovenikøbet hele 4 grundlove; for nu at gøre det grundigt)

Anden strofe om selvkontrol for at undgå tab af status i gruppen ... er uovertruffent psykologisk genial, du!

Tredie strofe læser jeg som 'hemmeligheder, som er (for) svære at holde på' ... så man 'plaprer'; ... uden om det væsentlige!

Fjerde strofes 'ikke vil stemples som / en ung lille psykopat der bør have hjælp'; ... dén tanke kan man som voksen nemt få, når nu man - som jeg - har læst et hav af dine sadistiske digte og do. krimier ;) Nåmen; det' vel 'bare sådan, du skriver' ;)

Femte strofe ser jeg som et selvportræt (af os allesammen); ting / viden / adærd, som må skjules ... og SÅ godt, at man måske selv går hen og glemmer - eller forveksler - hvad det nu er, man 'skal huske at glemme'.

Sjette strofe ... er vel rendyrket - mild - sadisme?

Digtet som helhed læser jeg som undren over egne handlinger og væremåde - med mindre det er et portræt af ... MIG ?

Personligt tror jeg nok, dette er een af de bedste tekster, jeg har set fra din hånd ;)
venligst ...
chilsen2012-07-26 10:18:08
Argt hvor det fedt at du har fået alt det der ud af mit digt! Fedt fedt fedt! Jeg er vildt dårlig til at forklare mine tekster når jeg får spørgsmål til dem, som jeg gjorde fra Jesper. Men jeg synes også det er fedt at i har opfattet teksten så forskelligt! Det er virkelig spændende at man kan få flere ting ud af min tekst. At Jesper ikke kan lide digtet og du kan, og ret interessant, for det er bare endnu et bevis på at der ikke skal være regler for hvordan et digt skal og bør være :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk