Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Bølgen #2
Bølgen #2


Forfattersiden.dk
Forfatter: Dan Pontoppidan Dan
Skrevet: 2014-10-16 21:00:15
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


En klonk lyd drev ham under vandet. Han tog sig febrilsk til hovedet idet en smerte vækkede ham fra søvnen. Han hev sit hovede over vandet, angst og forvirret - hvad var det, der havde ramt ham? Svaret blev givet ham i samme stund. Et aflangt fladt stykke tømmer vuggede stille på bølgerne ved hans side. Han greb nysgerrigt ud efter planken, vækket ved tanken om hvad denne ubudne gæst dog ville ham. Hans hænder gled over den ru overflade. Det solide stykke træ virkede fjernt på ham, han følte sig underligt velbekendt med den nye genstand i hans ellers tomme univers. Han kravlede op på sin nyfundne flåde og hilste den velkommen til sit kongerige af blågrønt intethed.
Der lå han lidt hævet fra vandet og granskede hver en tomme af træets flade - hver en lille ridse blev undersøgt af hans optagede blik - flåden blev en univers i sig selv, adskilt og enestående i en verden hvor alt andet skinnede med farver af blåt og turkis.
En tanke tog styrke i ham og voksede til han kunne sige den højt for sig selv "jeg må finde den verden hvor flåden her stammer fra" sagde han stille. Han sagde det oftere og oftere og højere og højere, og til sidst stod det klart i hans indre. Hans skulle finde hen til den anden verden, hvor grunden ikke bølgede og alting var så solidt som træet under ham.
I det samme rejste en bølge sig og ramte flåden så den vippede over og væltede ham i vandet. Han kravlede op på tømmeret igen, og så til sin forundring at der var indgraveret et billede i flådens nye side. En cirkel omringet af små trekanter skinnede ned på en flok af mennesker, der stod med fødderne på jorden og hænderne udstrakt mod solen. Han så det og længtes "jeg må rejse mod solen!" tænkte han "men hvilken sol, skal jeg sigte mod?". Beslutningen plagede ham, da endnu en bølge tog fat og førte ham et stykke mod horisonten "jeg takker dig bølge og du leder vej" sagde han opløftet hen for sig selv idet han lagde sig på maven og padlede i retningen af solen ved havets yderste kant.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk