Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Camilla
Camilla


Forfattersiden.dk
Forfatter: Poetry Writer
Skrevet: 2015-07-06 19:37:09
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


I

Røgen fra røgelsespinden virvlede op i luften, i starten som en tynd streg, der så delte sig og bøjede sig i mange mærkelige former; nogle af trådene blev hængende længe som spindelvæv i rummet, andre opløstes hurtigt. Synet og duften fik Niels til at drømme mens han sad i den dunkle kirke, svagt oplyst af et enkelt stearinlys. Stemningen i kirken havde altid fået ham til at tænke på evigheden, det store ukendte land man kun kunne rejse til og aldrig tilbage fra. ”The undiscovered country from whose bourn no traveler returns ...” de gamle ord genlød i hans ører. Tanken havde en mærkelig dragende virkning på ham. Her i kirken var det som alt hvad man havde udenfor ikke betød noget længere, det gav ham en følelse af frihed og af lettelse. Han knælede på træpulten og hvilede albuerne mod bænken foran sig. Med tre fingre berørte han først sin pande, dernæst sit bryst, så venstre og højre skulder: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen så nu og altid og i al evighed. Amen.

Ordene kom langsomt ud af hans mund, og han udtalte hvert ord tydeligt.

Når han svømmede på sundet var følelsen anderledes. Der var fire kilometer til Skødshoved, han havde endnu ikke forsøgt at svømme hele vejen, men sidste sommer havde han trænet og var nået op på at svømme halvanden kilometer ud og tilbage igen. Det gav ham sug i maven hver gang. Tanken om hvor mange meter vand der lå under ham, alle de vandmasser, alle de mærkelige dyr der bevægede sig rundt dernede. Samme sommer var han strandet på en klippe i Atlanterhavet ud for Englands kyst. Det var et held at klippen var der, ellers ville han have endt langt ude på havet.

Han huskede hvordan han og Camilla var svømmet ud til klippen. Tidevandet og den stærke strøm havde tvunget dem til at blive på klippen flere timer, før de kunne svømme ind igen. Det havde været noget helt andet at sidde der med hende alene end når han svømmede alene i Kattegat. Frygten var altid større, når man var alene. Kærlighed driver frygten ud, var en af de ting Pater Mihael ofte sagde. Han mente det om Gud, men det gjaldt også med mennesker syntes Niels. Nu han sad her i kirken følte han at de to ting var det samme. Den fred han havde indeni var ligesom da han var sammen med Camilla den sommer. De havde fundet en behagelig, flad plet på klippen hvor de havde siddet sammen. På det tidspunkt var de stadig generte; de havde netop stødt på hinanden i Newquay. Byen havde palmer og huse af ru og tilhuggede, grå sten der lignede noget fra oldtiden. Stenene var uregelmæssige og sad oven på hinanden som nøje fastlåste puslebrikker. I stedet for hække var der stengærder, men uden for byen var asfaltvejene omgivet af høje hække.

Han kunne ikke glemme byen efter alt hvad der var sket der. Alle detaljerne sad i hans hukommelse. Denne ene store ting i hans liv. Han fik et sug i maven.



II

Efter at have været i kirken havde Niels cyklet hjem og spiste nu sine tørre ris og drak en øl som han havde tigget sig til hos naboen Filip. De delte lejlighed, så forholdet var lidt nærmere end en nabo. Faktisk var de venner. Men det var ikke det Niels tænkte på mens han tyggede sine tørre ris. Risene havde ikke fået helt nok, og der var for meget salt i. Han havde kogt dem med basilikum, der udgjorde en nogenlunde acceptabel erstatning for kød eller grøntsager. Der var egentlig både løg og selleri i køleskabet, men det gad han ikke spise - eller tilberede. Han havde desuden allerede haft en selleri med i madpakken. Der var nu også tun i skabet og kød i både køleskabet, men han økonomien bød ham, mente han, at gemme kødet nogle dage. Han havde kun 754 kroner tilbage denne måned og den var kun lige begyndt. Tidligere i dag havde han købt chokolade croissanter; de var næsten alle spist. Nu måtte han gemme den sunde mad til en anden dag.

Han kunne høre en pige græde nedenunder; det var ikke første gang, men det plejede at være lørdag middag. Han havde ringet til politiet, men de havde åbenbart ikke gjort noget. I det første stykke tid skreg hun som en stukken gris, gradvis blev lyden mere slidt og noget dybere. Lyden var kraftig og grødet. Det var ubehageligt at høre på. Hvad havde de gang i de muslimer dernede.

Han hørte to mænd skændes højlydt uden for hans dør. Hans hjerte bankede mens han listede hen til døren og kiggede ud af kikkert hullet. Der var ingen udenfor.

Han satte sig ved bordet igen. Risene var kolde.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk