Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Er vi alle Guds børn? (Del 5)
Er vi alle Guds børn? (Del 5)


Forfattersiden.dk
Forfatter: Ane Liv Berthelsen
Skrevet: 2013-06-19 23:30:04
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Da mændene havde forladt rummet, forsøgte Abigail øjeblikkeligt at sige kodeordene, men hendes forsøg blev kun til en svag hvisken. Hun kunne ikke udtale noget, der lignede et rigtigt ord. Kun små suk. Opgivende lod hun sig synke helt ned på jorden, hvor hun kun kunne vente. Hun måtte vente længe, før hendes krop havde helet sig selv tilstrækkeligt. Hun havde sovet en anelse, men hun var stadig alene i kælderrummet. Hun kunne fornemme, at der kom nogen hen mod hendes indelukke. Hun kæmpede sig op i lotusstilling. Nu var hun ikke i tvivl. De to mænd var på vej tilbage. Hun vædede hurtigt sine læber. De to mænd kom grinede ned mod rummet. De kunne godt lyde som nogle, de havde fået en ubestemmelig mængde alkohol indenbords. Abigail sukkede:” ingen reaktion”.

     Øjeblikkeligt forsvandt lokalet for hendes øjne. Hun følte, hvordan hun blev trukket i alle retninger. Panik galoperede gennem hendes hjerne. Hun måtte ikke miste lotusstillingen. Gjorde hun det, så ville de mægtige kræfter trække hendes legeme fra hinanden. Hendes fletninger fløj til alle sider. Hun kunne fornemme, hvordan hendes krop langsomt blev rykket ud af den korrekte stilling. Bare lidt længere. Hun kunne ikke have meget tid tilbage!

     Pludselig blev alt sort.



Abigail tvang sine øjenlåg op, men de var tunge som bly. Alt, hun nåede at registrere, var et svagt lys. ”Abigail!” lød en velkendt stemme. Hendes far. ”Hvad gjorde de ved dig?” spurgte faderen. ”Skære..” sukkede Abigail, ”mit blod!” Hun hørte en høj lyd, som når nogen hamrer en næve i et bord. ”Abigail, husk på, at alt, du har efterladt på jorden, forsvinder sammen med dig!” fortalte den ansvarlige for missionen følelsestomt. Abigails øjenlåg sitrede igen, mens hun forgæves forsøgte at åbne øjnene. ”Som du ser, min datter, så vil jordboerne os intet godt!” udbrød faderen hidsigt. Hun havde aldrig hørt ham hidse sig op. ”Børn.. gode!” kæmpede hun frem, men hendes krop kæmpede imod hende. ”Jeg slukker nu!” lød den ansvarliges stemme.


Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk